Tre foreninger er nu i finalen og kæmper om Idrættens Sociale Pris 2026 efter at være blevet udvalgt blandt mere end 50 kandidater. Prisen hylder idrætsinitiativer, der gør en særlig indsats for at styrke trivsel og skabe inkluderende fællesskaber for mennesker, der møder særlige udfordringer i livet.
Bag Idrættens Sociale Pris står Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Grundfos Fonden, og vinderen anerkendes og fejres ved DR’s sportsgalla SPORT 2026 den 9. januar næste år.
De tre finalister viser på hver deres måde, hvilken særlig kraft idrætten har til at samle mennesker og skabe stærke fællesskaber. Med udgangspunkt i lokale idrætsmiljøer skaber de plads til forskellighed og giver mennesker mulighed for både at høre til og bidrage. Det er netop her, idrætten kan gøre en helt særlig forskel for både den enkeltes trivsel og fællesskabet siger fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted fra Grundfos Fonden
Fodbold, gymnastik og e-sport
Dette efterår modtog DIF’s sekretariat flere indstillinger til prisen end nogensinde før. Mere end 50 initiativer, foreninger eller enkeltpersoner blev indstillet. En intern jury udvalgte 10 kandidater, der blev sendt videre til prisens eksterne jury bestående af en bred sammensætning af mennesker, der beskæftiger sig med socialområdet. Den eksterne jury har nu nomineret tre finalister.
Udgangspunktet for de tre er fælles – de gør hver især deres ypperste for at inkludere flest mulige i idræt og sociale fællesskaber, men arenaen, de opererer i, er forskellig. I år ser vi derfor både en fodboldklub, en gymnastikforening og en e-sportsklub i kampen om prisen.
De nominerede er:
- VSK Aarhus:
- Sønderlundskvarterets Idrætsforening i Roskilde (SIF):
- Sørby Esport:
Vinderen vælges frem mod SPORT 2026 af DIF’s administrerende direktør, Morten Mølholm Hansen, og fondsdirektør i Grundfos Fonden, Kim Nøhr Skibsted. Ud over anerkendelsen følger en check på 75.000 kroner til brug i foreningen.
Kriterier for udvælgelsen
Juryen har vurderet kandidaterne ud fra en række kriterier. Der er blandt andet lagt vægt på, om initiativerne har skabt større opmærksomhed om minoriteter i idrætten eller forbedret deres vilkår, bidraget til øget trivsel og livskvalitet blandt bestemte grupper eller gjort en særlig forskel for lokalsamfundet.
Vi har tre stærke kandidater i år, der alle viser en solid bredde i deres sociale indsatser. De rummer hver især mange forskellige tiltag med målet om at omfavne flest mulige i idrættens fællesskaber. Og det er stærkt. I år har også e-sporten fået en plads. I Sørby gør man nemlig også meget for at styrke brugernes sundhed og sætter fokus på behovet for både bevægelse og sunde vaner siger DIFs administrerende direktør, Morten Mølholm Hansen
FAKTA
Idrættens Sociale Pris
Sociale indsatser på idrætsområdet gør en stor forskel for mange, der har det svært. Indsatserne er således med til at løfte et samfundsansvar, som Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Grundfos Fonden anerkender med Idrættens Sociale Pris.
Prisen uddeles for fjerde gang, når idrætten hyldes ved SPORT 2026 i Boxen i Herning den 9. januar. Et gallaevent, der vises på DR1.
