01. maj 2026

|

Pressemeddelelse

Sølv til Mie fra Roskilde ved DM i Skills

330 kilometer fra Roskilde blev Mie testet i alt fra kranarbejde til økonomikørsel. Det endte med en flot 2. plads.

Sølv til Mie fra Roskilde ved DM i Skills
Af: JUUL | Foto: JUUL

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
I sidste weekend summede Hjørring af liv, da DM i Skills 2026 samlede lærlinge fra hele landet. Blandt dem var 24-årige Mie Nymann Ohmey fra JUUL Erhvervsskole i Roskilde, som stillede op i faget vejgodstransport.
Mere end bare at dreje rattet
De fleste forbinder vejgodstransport med at komme fra A til B. Men ved DM i Skills bliver det tydeligt, hvor meget mere der egentlig ligger bag. Undervejs blev Mie fra JUUL og deltagerne testet i blandt andet lastsikring, kranstyring og økonomisk kørsel i simulator. Derudover indgik en række opgaver om sikkerhed og regler. Mie skulle bl.a. svare korrekt på:
  • Hvad sker der, hvis der har været motorstop og temperaturen i kølervognen har været steget fra minus 18 grader til minus 8 grader?
  • Hvor meget må spredningsvinklen mellem to stopper aldrig blive større end?
  • Og hvor mange timer må man maks. køre på en uge?
Tre dage, hvor det hele tæller
Det kan ligne rutine. Men ved DM i Skills er der ikke meget, der er tilfældigt. En skæv vinkel på kranen. En løsgjort last. En unødvendig opbremsning i simulatoren. Et forkert svar på de intet mindre end 50 spørgsmål i teoriprøven. Små ting, der i hverdagen måske går ubemærket hen, men som i konkurrencen bliver helt afgørende. Det er den type detaljer, deltagerne blev målt på. Og det er også her, forskellen blev skabt. Konkurrencen strakte sig over 3 dage: fra torsdag til lørdag. Mie leverede et højt niveau gennem hele konkurrencen, og det var nok til at sikre hende en flot 2. plads.

Galleri

Event Information