Skip to main content
ROSKILDE

OPLEVELSER I ROSKILDE

Herunder kan du finde et stort udvalg af spændende oplevelser, som du skal opleve – uanset om du er turist eller bosiddende i Roskilde.

Thumbnail

HVAD SKAL DU OPLEVE I ROSKILDE?

Roskilde byder på en bred vifte af oplevelser, der appellerer til både lokalbefolkningen og besøgende. Uanset om du er på udkig efter sjove fritidsaktiviteter, turistattraktioner, kulturoplevelser, naturskønne destinationer eller andre spændende oplevelser, har Roskilde noget for dig.

Byen kombinerer charmen fra sin historiske arv med nutidens dynamik, og her er altid noget nyt at udforske.

Aktiviteter for alle

Leder du efter en mulighed for at være aktiv i Roskilde, er der nok at vælge i mellem.

Du kan bl.a. besøge Boserup Skov, der er en del af Nationalpark Skjoldungernes Land. I skoven er en afmærket rute til vandring på ca. 5 km, mens der også er både et mountainbikespor og pump track. 

Midt i Roskilde finder du også Byparken, der er en grøn forbindelse mellem havnen og bymidten. I Byparken afholdes mange større lokale arrangementer, mens du også finder historiske og kulturelle kvaliteter, der er helt specielle for netop dette sted. 

Kunst og kultur i byen

I Roskilde Kommune er der masser af kunst og kultur, som man kan fordybe sig i. Man kan bl.a. besøge RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Roskilde Museum og Vikingeskibemuseet.

Når man snakker om historiske monomenter og institutioner i Roskilde, kan man ikke komme uden om Roskilde Domkirke, der er kongelig gravkirke og UNESCO verdensarv. Kirken er den første gotiske katedral opført i teglsten, og her ligger 39 danske konger og dronninger begravet i smukke gravmæler og monumenter.

Oplev fællesskabet

Roskilde har desuden et levende fællesskab, så du jævnligt kan deltage i byfester, festivaler og andre sjove og interessante arrangementer med musik, kultur, underholdning og meget mere.

Men det er ikke det eneste, Roskilde har at byde på. Tag f.eks. på en kulinarisk rejse og udforsk byens restauranter og caféer, der serverer alt fra lokale specialiteter til internationale retter.

Find din næste oplevelse på LokalNyt Roskilde

Hos LokalNyt Roskilde holder vi dig opdateret på alle de spændende oplevelser, der er at finde i byen. Tag et kig på vores oversigt over attraktioner og sjove aktiviteter her på siden, eller følg med på vores sociale medier, hvor vi løbende orienterer dig om nyheder, begivenheder eller gode tilbud fra Roskilde.

Med LokalNyt Roskilde som din guide kan du navigere gennem byens mange facetter og opdage alt, hvad den har at tilbyde.

LokalNyt Søgning