For Mads Jungersted er Roskilde ikke bare et postnummer. Det er byen, hvor han har levet store dele af sit liv, skabt minder med sin familie og fulgt udviklingen af en af Danmarks mest spændende byer på nærmeste hold. Han er født og opvokset i Jyllinge, har gået på Baunehøjskolen og senere på handelsskolen i Roskilde. Alle hans tre børn er født i Roskilde, og familien har gennem årene boet i flere af byens attraktive kvarterer, herunder Blomsterkvarteret, Dronningkvarteret og Trekroner. Børnene har desuden haft deres hverdag på Sct. Josef Skole.
"Roskilde er på mange måder mit hjem. Det er en by, der rummer alt det, jeg selv sætter pris på: fjorden, skoven, kulturen, historien og samtidig en by i konstant udvikling," siger Mads Jungersted
Han peger blandt andet på udviklingen af Musicon som et godt eksempel på den særlige energi, der præger Roskilde:
"Musicon er et fantastisk eksempel på, hvordan Roskilde tør tænke nyt og skabe spændende bydele med identitet og kant. Samtidig er byen stærkt forankret i sin historie og kultur. Den kombination er helt unik."
Som mangeårig deltager på Roskilde Festival har han oplevet byens særlige fællesskab og livskraft år efter år.
Fra livsstilsfortællinger til boligsalg
Valget af &LIVING som ramme for den nye forretning er langt fra tilfældigt. Mads Jungersted kommer med en professionel baggrund inden for livsstilsfortælling, branding og kuratering af oplevelser. Blandt andet har han arbejdet med kunst og drevet galleri med skiftende udstillinger, hvor fokus var at skabe stemninger, fortællinger og oplevelser omkring værkerne.
"Det er netop den tilgang, han ser afspejlet i &LIVING. "&LIVING ser ikke blot en bolig som kvadratmeter og plantegninger. Der ligger altid en historie bag et hjem. Det handler om mennesker, livsstil, omgivelser og de små detaljer, som gør en bolig særlig. Det perspektiv taler direkte ind i min egen baggrund."
Han fremhæver samtidig kædens særlige fokus på æstetik og præsentation:
"&LIVING gør ganske enkelt tingene lidt flottere, lidt mere gennemarbejdet og med en stærkere æstetisk sans end mange andre aktører i markedet. Det passer perfekt til min måde at arbejde på."
Alle boliger fortjener en ekstraordinær præsentation
For Mads handler god ejendomsformidling ikke om at skabe glansbilleder. Det handler om at fortælle den rigtige historie.
Interessen for boliger og indretning har fulgt ham gennem mange år, og han ser en klar forbindelse mellem kunstverdenens kuraterede tilgang og den måde, han ønsker at præsentere boliger på.
"Ligesom man kuraterer en kunstudstilling, kan man kuratere fortællingen om et hjem. Hver bolig har sin egen identitet og sine egne kvaliteter. Vores opgave er at fremhæve dem på en ærlig, troværdig og inspirerende måde."
Hos &LIVING Roskilde bliver ambitionen derfor at skabe en boligoplevelse, hvor præsentationen løfter boligen og giver potentielle købere mulighed for at mærke livet i hjemmet.
"&LIVING er for alle boligejere, der ønsker en ekstraordinær præsentation af deres hjem. Ikke fordi boligen nødvendigvis skal være ekstraordinær, men fordi enhver bolig fortjener at blive vist frem på den bedst mulige måde."
En hyldest til Roskildes mange kvaliteter
Den nye indehaver ser også sit arbejde som en mulighed for at fortælle historien om hele Roskilde.
Fra de historiske kvarterer omkring Domkirken til de moderne boliger i Trekroner og den kreative energi i Musicon.
Fra fjorden og skovene til bylivet, kulturen og fællesskaberne.
"Når vi sælger en bolig i Roskilde, sælger vi ikke bare et hus eller en lejlighed. Vi fortæller også historien om livet omkring boligen. Om kvarteret, naturen, fællesskabet og alt det, der gør Roskilde til et fantastisk sted at bo."
Med overtagelsen af &LIVING Roskilde er ambitionen klar: At give boligsælgerne i Roskilde en personlig, ærlig og æstetisk boligformidling, hvor både boligen og byens unikke kvaliteter får lov til at træde frem.
"Roskilde har givet mig utrolig meget gennem livet. Nu glæder jeg mig til at være med til at fortælle historierne om de mange fantastiske hjem og mennesker, der gør byen til noget helt særligt."
