Hvad skal der være i børnenes madkasser og hvad rammer plet i dagens smagshumør?
I mange hjem er det langtfra en livret at skulle sørge for de mindstes madpakker. Men Holbæks småbørnsforældre kan nu stemme sig til et nemt og sundt alternativ i deres børns daginstitution. De skal nemlig sætte kryds ved, om de vil vælge at servere enten en kommunal frokostordning eller den hjemmesmurte madpakke til deres børn.
Et ja til Kommunes frokostordning fremfor til madpakken vil betyde, at børnene dagligt samles om overvejende økologisk mad, der overholder de officielle kostråd.
I flere af Holbæk Kommunes institutioner - heriblandt Elletoften, Ågerup Børnehus, Børnehuset Solgården og Stestrup Børnegård - leverer Fru Hansens Kælder allerede den kommunale frokost.
SUNDERE VANER STARTER VED FROKOSTEN
Ifølge Line Munk Damsgaard, afdelingsleder i Ernæring & Forbrugeranalyse under Landbrug & Fødevarer, spiller frokosten en vigtig rolle for børns sundhed og udvikling.
Særligt i barndommen, hvor kroppen og hjernen er i udvikling, er det afgørende, at kosten giver et solidt fundament af de rette næringsstoffer. Forskellige fødevarer bidrager med forskellige næringsstoffer i forskellige mængder. Derfor er variation i kosten vigtig siger hun
Generelt lever børns kost ikke op til de officielle anbefalinger. En undersøgelse fra DTU viser blandt andet, at børn i alderen 4 til 10 år kun indtager omkring 3,5 procent af de anbefalede mængder bælgfrugter og cirka 6,5 procent fisk.
Frokosten dækker typisk 20-25 procent af vores næringsindtag, så hvad frokosten består af, har væsentlig betydning for den samlede ernæring siger Line Munk Damsgaard
En frokostordning i daginstitutionen er én måde at få varieret og sund kost i børnenes maver.
FAKTA
Det er lovpligtigt for kommunerne at tilbyde en sund frokostordning i daginstitutionerne og forældrene skal hvert andet år tage stilling til, om institutionen skal have kommunal frokostordning. I Holbæk Kommune afholdes årets valg fra den 17. til den 21. august.
Læs mere om den kommunale frokostordning på Holbæk Kommunes hjemmeside.
