11. november 2026

|

Pressemeddelelse

Grøn bootcamp samler fremtidens faglærte i Herning

Mens verdens ledere på COP31 i Tyrkiet prøver at nå til enighed om globale klimamål, står næste generation af faglærte klar med værktøjet i hænderne, når løsningerne skal rulles ud i virkeligheden.

Grøn bootcamp samler fremtidens faglærte i Herning
Af: Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier | Foto: Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Onsdag den 11. november samles erhvervsskoleelever fra hele Danmark på klimaerhvervsskolen Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier til Generation Green Day, hvor store klimaambitioner skal omsættes til konkrete idéer.

Samtidig med, at de politiske forhandlinger sker til COP31 i Antalya, rykker fremtidens faglærte ind i værkstederne i Herning. Her skal op mod 90 elever og lærlinge fra blandt andre murer-, struktør-, dyrepasser- og lufthavnsoperatøruddannelserne tage livtag med udfordringer inden for ressourceforbrug, energi og genanvendelse og komme med deres bud på, hvordan de mener, deres eget fag kan få endnu mere fokus på grøn omstilling.

Generation Green Day i Herning

Det sker onsdag den 11. november til Generation Green Day i Herning.

Det er klimaerhvervsskolen Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier og Fonden Divers, som i samarbejde med Roskilde Tekniske Skole og Hovedstadsområdets TEC-erhvervsskoler blæser til grøn samling af elever fra Sjælland og det midt- og vestjyske.

Hvis den grønne omstilling skal lykkes ude i virksomhederne, skal de unge faglærte have en stærk stemme. De sidder med den praktiske erfaring og ved præcis, hvor skoen trykker i hverdagen. Mens COP31 sætter målene, handler Generation Green Day om at give eleverne troen på, at deres faglighed er helt afgørende for at nå de klimamål - og samtidig er formålet at give dem et stærkt fællesskab på tværs af landet siger Allan Kortnum, direktør for Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier

Det grønne initiativ bliver skabt i tæt samarbejde med faglærerne på erhvervsskolerne og skal fungere som en engagementsaccelerator, der giver både elever og faglærere nye kompetencer og viden inden for grøn omstilling og bæredygtig faglighed.

Vores mål er at spille skolerne gode til at skabe begejstring og gribe elevernes engagement, så endnu flere unge faglærte kan blive stolte grønne fanebærere inden for deres uddannelse og håndværk siger Nina Groes, stifter og direktør i Fonden Divers

Fællesskab på tværs af fag og geografi

Initiativet skydes i gang dette efterår som en del af Herningsholms arbejde med at fremme grønt elevengagement.

Skal vi lykkes med klimamålene, skal vi uddanne unge faglærte, der tør og kan tænke grønt i hverdagen. Nu bygger vi et fællesskab på tværs af fag og geografi, hvor eleverne støtter hinanden i at udfordre vanetænkning og materialespild. På vores inspirationsdag Generation Green Day samler vi elever fra hele landet, så de sammen kan klædes på til at tage teten og præsentere deres grønne ideer direkte for skolerne og branchen siger Nikolaj Houkjær, klimaerhvervsskolechef på Herningsholm.

Nøgleord
Klima & miljøUndervisningErhverv
Event Information