14. september 2026

|

Pressemeddelelse

Fra byggegrund til færdigt hjem: Gratis nybygmesse samler byggeriets eksperter i Horsens og Roskilde

Den 18. og 19. september afholder byggefirmaet Hybel for andet år i træk Hybel Messe. På den gratis messe kan kommende husbyggere møde byggerådgivere, byggeledere, underentreprenører og tegnestue og få rådgivning om alt fra økonomi og materialer til planløsning og have.

Fra byggegrund til færdigt hjem: Gratis nybygmesse samler byggeriets eksperter i Horsens og Roskilde
Af: Hybel | Foto: Hybel

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Som en af Danmarks største husbyggere har Hybel erfaring med de spørgsmål, der opstår, når drømmen om et nyt hus tager form. Derfor inviterer Hybel til to messedage, hvor man kan møde fagfolk fra hele byggeprocessen på samme sted.

Formålet er at give besøgende et samlet overblik og adgang til flere af de fagfolk, de normalt møder på forskellige tidspunkter i et byggeprojekt.

At bygge nyt er en stor beslutning med mange valg undervejs. På Hybel Messe samler vi de mennesker og den viden, der kan gøre processen mere overskuelig. Vores mål er, at vores besøgende går hjem med større klarhed, tryghed og inspiration til deres eget byggeprojekt, siger Brian Langvad, administrerende direktør i Hybel.

Eksperter i hele byggeprocessen

På messen kan de besøgende møde byggerådgivere, byggeledere og Hybels egen tegnestue. Derudover vil en række af Hybels underentreprenører og samarbejdspartnere være til stede med specialviden om alt fra jordbundsundersøgelser, fundament og mursten til køkken, bad og have. Det giver de besøgende mulighed for at stille spørgsmål direkte til de fagfolk, som arbejder med de enkelte dele af byggeriet til daglig.

Mange bruger lang tid på at finde information og tale med forskellige fagpersoner, før de føler sig klar til at tage næste skridt. På messen kan man møde eksperterne samlet ét sted og få konkrete svar, der passer til ens egne tanker og behov, lyder det fra Brian Langvad.

Inspiration til det nye hjem

Messen henvender sig både til dem, der netop er begyndt at overveje at bygge nyt, og til dem, der allerede har en byggegrund eller konkrete planer.

Hybel Messe finder sted Hybels showrooms på Rosenkrantzvej 2 i Horsens og Darupvang 9 i Roskilde. Her kan besøgende gå på opdagelse i materialer, planløsninger og boligdetaljer og samle inspiration til det kommende hjem.

En messe for hele familien

Udover den faglige rådgivning byder Hybel Messe på DJ, mad og aktiviteter for hele familien. Besøgende kan også få en goodiebag fra Hybel og merchandise fra virksomhedens samarbejdspartnere.

Det er gratis at deltage. Tilmelding er ikke nødvendigt.

Praktisk information

Dato: Fredag den 18. september 2026 kl. 11.00-16.00 og lørdag den 19. september 2026 kl. 10.00-14.00

Steder: Rosenkrantzvej 2, 8700 Horsens og Darupvang 9, 4000 Roskilde

Arrangør: Hybel

Pris: Gratis adgang - ingen tilmelding

Nøgleord
Bolig & have
Event Information