Danske børn cykler mindre end tidligere. Det kan være et symptom på en bredere udvikling, hvor cyklen er under pres i takt med, at danskerne køber flere og flere biler.
Det peger erfaringerne fra det treårige dansk-svenske forsknings- og udviklingsprojekt 'Green Mobility Shift' på. Her har forskere fra Roskilde Universitet sammen med en række partnere blandt andet undersøgt børn og unges transport til skole og fritidsaktiviteter.
I projektet fandt man blandt andet ud af, at børn af forældre med meget bilbaserede transportvaner ofte blev kørt til fx skole og fritidsaktiviteter. De mødte samtidig børn, som ikke havde lært at cykle eller eksempelvis ikke vidste, hvad de skulle gøre, hvis kæden hoppede af.
Børns vaner formes ikke kun af dem selv, men i de fællesskaber, de indgår i. Familien er helt central, fordi børn i høj grad lærer måder at bevæge sig rundt på gennem hverdagen derhjemme. Hvis mor og far sætter sig i bilen om morgenen, er der større sandsynlighed for, at barnet også ender på bagsædet frem for på egen cykel siger Kristian Nagel Delica, lektor i byudvikling ved Roskilde Universitet
Forældrenes transportvaner har dermed ikke kun betydning for det enkelte barn. Ifølge Kristian Nagel Delica skal cykelkulturen gives videre fra generation til generation, og en samfundsudvikling mod mere bilbaseret mobilitet kan gradvist svække den overlevering.
Skoler og fritidstilbud kan give cykelkulturen videre
For børn spiller familien en afgørende rolle for deres transportvaner, men projektet viser samtidig, at skoler og fritidstilbud kan være vigtige fællesskaber, hvor børn får cykelfærdigheder, erfaring og selvtillid.
Det betyder, at børn, der ikke har cykelkulturen med hjemmefra, også kan få den andre steder:
I Danmark tager vi måske nogle gange for givet, at børn lærer at cykle, og at cyklen helt naturligt bliver en del af deres hverdag. Men cykelkultur skal læres og gives videre. Her kan både familien, skolen og fritidslivet spille en vigtig rolle siger adjunkt i mobilitet Malene Rudolf Lindberg, som også har bidraget til projektet
I projektet blev der blandt andet i Vallensbæk Kommune tilbudt cykelkurser og lånecykler på skoler for at styrke cykelkulturen blandt børn, som ikke havde den med hjemmefra. Idrætstilbud i Brøndby arbejdede også med at gøre det mere attraktivt at cykle gennem holdkonkurrencer, hvor fx en tur i Tivoli til håndboldholdet kunne være præmien.
Erfaringen er derfor, at indsatser ikke alene behøver rette sig mod barnet. Skoler, foreninger og kommuner kan arbejde med både børnene, forældrene og de konkrete rammer omkring familiens transport.
Manglende cykling handler ikke kun om utryghed, afstand eller farlige skoleveje. Det kan også handle om, hvorvidt børn har adgang til cykler, færdigheder, viden og voksne eller fællesskaber, der understøtter, at cyklen bliver en naturlig måde at bevæge sig på siger Malene Rudolf Lindberg.
Handler også om børns selvstændighed
At få flere børn til selv at cykle handler ifølge forskerne ikke kun om grøn transport og mindre CO₂-udledning. I 'Green Mobility Shift' kobles børn og unges mobilitet også til selvstændighed, trivsel, fællesskaber og læring. Hvordan børn kommer til skole og fritidsaktiviteter, er dermed også et spørgsmål om deres mulighed for selv at kunne bevæge sig rundt i deres lokalområde:
Når vi taler om børns mobilitet, skal vi derfor se bredere end på transport fra A til B. Det handler også om børns mulighed for at blive selvstændige og fortrolige med at bevæge sig rundt i deres hverdag. Derfor er der flere gode grunde til at interessere sig for, hvordan vi får flere børn til selv at kunne transportere sig siger Kristian Nagel Delica.
Fakta om projektet:
Green Mobility Shift er et dansk-svensk forsknings- og udviklingsprojekt, der har arbejdet med, hvordan flere borgere kan skifte til aktive og grønne transportformer.
Projektet løb fra august 2023 til juli 2026 og samlede 16 danske og svenske partnere. Gennem konkrete cases har projektet arbejdet med nye metoder til at forstå og ændre mobilitetsvaner.
Projektets cases har blandt andet haft fokus på mobilitet på arbejdspladser, børn og unges transport til skole og fritidsaktiviteter samt mobilitet omkring lokale knudepunkter.
Roskilde Universitet har været videnspartner i projektet. Fra Roskilde Universitet har blandt andre lektor Kristian Nagel Delica og adjunkt Malene Rudolf Lindberg fra Institut for Mennesker og Teknologi deltaget.
Green Mobility Shift er støttet af Interreg ØKS og har Gate 21 som projektleder.
