To unge sjællændere er med, når WorldSkills – verdens største konkurrence for unge faglærte – afvikles i Shanghai fra den 22. til den 27. september.
Tjalfe Kaster Mortensen fra Gislinge er flisemurer og konkurrerer i faget Wall and Floor Tiling. Han er i lære hos RV Murerentreprise ApS i Asnæs og går på NEG i Holbæk.
Tue Nikolai Buhl Larsen fra Slagelse er bygningsstruktør og stiller op i Concrete Construction (betonkonstruktion), et af de WorldSkills-fag hvor der konkurreres to og to. Han er i lære hos entreprenørkoncernen Arkil i Vojens og går på Aarhus Tech.
Begge var med på Skills Team Denmark ved EuroSkills i Herning i 2025.
I Shanghai konkurreres der i 64 fag over fire dage efter internationale standarder.
Fakta om de lokale deltagere
- Tjalfe Kaster Mortensen, Gislinge – flisemurer, faget Wall and Floor Tiling. I lære hos RV Murerentreprise ApS, Asnæs. Går på NEG i Holbæk.
- Tue Nikolai Buhl Larsen, Slagelse – bygningsstruktør, faget betonkonstruktion. I lære hos Arkil, Vojens. Går på Aarhus Tech.
- Sjællandske skoler på landsholdet: Roskilde Tekniske Skole (2 elever), ZBC Kokke- og Tjenerskolen i Slagelse (1 elev og 1 faglig ekspert), NEG i Holbæk (1 elev).
Fakta om WorldSkills Shanghai 2026
- WorldSkills Shanghai 2026 er den 48. udgave af WorldSkills Competition og afvikles 22.–27. september 2026 i National Exhibition and Convention Center i Shanghai.
- Åbningsceremoni 22. september, konkurrence 23.–26. september, afslutning og medaljeoverrækkelse 27. september.
- Mere end 1.400 unge faglærte fra over 70 lande og regioner konkurrerer i 64 fag.
- Danmark stiller med 15 deltagere i 13 forskellige fag.
- Skillslandsholdet forberedes af SkillsDenmark. Hver deltager følges af en faglig ekspert, der er dommer i sit fag under konkurrencen.
For yderligere information samt interview- og fotoaftaler med deltagere, faglige eksperter og læresteder:
