En bred baggrund – og et stærkt lokalt fokus
Michael Christensen har en solid karriere i ejendomsmæglerbranchen bag sig som tidligere ejer af flere RealMæglerne-butikker og med erfaring fra både home og Brikk. Men hans CV rummer også erfaring fra helt andre brancher. Michael har været kædedirektør hos Sv. Michelsen Chokolade og medejer af flere startups – altid med fokus på salg, service og ledelse.Jeg er landet på den rette hylde hos &Living Roskilde. Der er ingen tvivl om, hvad hjertet banker mest for. Det er muligheden for at kunne hjælpe familier med at finde det helt rigtige hjem – eller med at komme videre til den næste hjemlige base - og for at gøre rejsen så tryg som mulig. Gennemsigtighed og tillid er altafgørende, fortæller Michael Christensen.
Hos &Living Roskilde handler boligsalg om mennesker
For Michael er tryghed og gennemsigtighed nøgleord.Kunderne må aldrig være i tvivl om, hvad vi har aftalt. Jeg ønsker ikke, at nogen skal opleve uforudsete udgifter – hverken undervejs eller efter underskriften. Boligkøb og -salg skal give ro i mave og sjæl.Men har Roskilde brug for endnu en ejendomsmæglerbutik?
JA - uden tvivl! Især når den nye butik ikke blot er en kopi af de eksisterende. Hos &Living skal man kunne mærke forskellen. Forskellen i billedstilen. Forskellen i salgsopstillingen, der udgives som en brochure på lækkert papir. Forskellen i opmærksomheden på de sociale medier. Og ikke mindst forskellen i, at man ikke drukner i mængden hos mægleren, men får den nødvendige personlige opmærksomhed.
