23. oktober 2024

|

Pressemeddelelse

Nu kan sjællænderne blive valgt til Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab

Hvis man har en postadresse, der indeholder et postnummer mellem 4000 og 4799 og man har en forsikring i Lærerstandens Brandforsikring har man nu mulighed for at stille op til LB Foreningen, der ejer Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab, LB Forsikring. I alt skal der vælges 5 kandidater blandt over 30.000 medlemmer fra 13 sjællandske kommuner.

Nu kan sjællænderne blive valgt til Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab
Af: LB Forsikring | Foto: LB Foreningen

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Fra den 21. oktober kan man stille op til valg i LB Foreningen som en af 5 sjællandske delegerede. Her kan man få indflydelse på, hvordan man i Region Sjælland uddeler en mio. kroner til forskellige velgørende formål i regionen, og man kan få indflydelse på hvordan ejerskabet af Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring, forvaltes.
Som delegeret i LB Foreningen er man en aktiv del af et levende demokrati. Her mødes vi om at skabe fællesskaber i det lokale og det nære gennem velgørende uddelinger såvel som i ejerskabet af en stor milliardkoncern med over 440.000 danskere som medlemmer og ejere. Det er utrolig meningsfyldt, og jeg håber, at mange af vores 30.000 medlemmer i 13 sjællandske kommuner vil være med til at gøre en forskel, siger Lars Busk Hansen, formand for bestyrelsen i LB Foreningen og LB Forsikring.
Det er medlemmerne af Lærerstandens Brandforsikring (en del af LB Forsikring) i Odsherred, Kalundborg, Holbæk, Lejre, Roskilde, Køge, Stevns, Faxe, Næstved, Vordingborg, Slagelse, Sorø og Ringsted, som kan stille op, og man kan melde sit kandidatur indtil den 28. november i år. Selve valget gennemføres i januar/februar måned i 2025. Man kan stille op på lbforeningen.dk.
Event Information