Skip to main content
18. marts 2026

Matas udvider på RO’s Torv: Ny og større butik åbner i Roskilde

Efter en større ombygning slår Matas fredag morgen dørene op til en markant større butik på RO’s Torv. Udvidelsen på 87 kvadratmeter giver plads til flere brands, et større udvalg og en helt ny butiksoplevelse for kunderne i Roskilde.

Af: Matas A/S | Foto: Matas A/S
PRESSEMEDDELELSE

Kunderne i Roskilde kan således glæde sig til en både større og mere moderne Matas-butik på RO’s Torv, når den genåbner i et nyt design med mere plads og bedre muligheder for at se, føle, dufte og prøve produkterne og få personlig rådgivning.

Ombygningen er stadig i gang, men når butikken slår dørene op igen, bliver det som en Matas LIFE-konceptbutik; der gør butiksoplevelsen mere inspirerende og sanselig.

Vi glæder os rigtig meget til at byde kunderne velkommen i en helt ny butik. Den bliver både større, lysere og mere overskuelig. Samtidig får vi bedre plads til at rådgive kunderne og til at lade dem prøve produkterne – for eksempel når vi lægger makeup eller hjælper med at finde de rigtige produkter, fortæller Lizette Tell, der er butikschef i Matas på RO’s Torv.

Den nye indretning skaber et mere åbent flow gennem butikken med inspirationsborde, oplevelsesområder og digitale skærme med aktuelle kampagner. Samtidig flyttes området til hurtige makeup-sessioner længere frem i butikken, så kunderne lettere kan få inspiration og rådgivning.

Større sortiment

Udvidelsen medfører også et større sortiment. Butikken får blandt andet nye brands som Sisley, Milk Makeup, Benefit Cosmetics, Aveda, Balmain Hair Couture og Amika.

Derudover styrkes flere kategorier, blandt andet hårpleje, eksklusiv hudpleje og makeup. Sortimentet fra Nilens Jord udvides, og der introduceres også en ny makeup-stander fra GOSH Copenhagen.

Hos Matas ser man udvidelsen som en del af en bredere satsning på at udvikle butikkerne og styrke kundeoplevelsen.

Vores butikker spiller en helt central rolle i at skabe inspiration og rådgivning for kunderne. Med den nye butik på RO’s Torv får vi bedre plads til både et stærkere sortiment og flere oplevelser til kunderne. Vi ønsker at skabe en endnu mere relevant butik, der i højere grad engagerer kunderne i Roskilde, siger Gitte Glyngby Pingel, der er salgsdirektør i Matas.

Den nyrenoverede butik fejrer genåbningen med åbningsfest fredag 20. marts, klokken 10.00.