Vi glæder os rigtig meget til at byde kunderne velkommen i en helt ny butik. Den bliver både større, lysere og mere overskuelig. Samtidig får vi bedre plads til at rådgive kunderne og til at lade dem prøve produkterne - for eksempel når vi lægger makeup eller hjælper med at finde de rigtige produkter, fortæller Lizette Tell, der er butikschef i Matas på RO’s Torv.Den nye indretning skaber et mere åbent flow gennem butikken med inspirationsborde, oplevelsesområder og digitale skærme med aktuelle kampagner. Samtidig flyttes området til hurtige makeup-sessioner længere frem i butikken, så kunderne lettere kan få inspiration og rådgivning.
Større sortiment
Udvidelsen medfører også et større sortiment. Butikken får blandt andet nye brands som Sisley, Milk Makeup, Benefit Cosmetics, Aveda, Balmain Hair Couture og Amika. Derudover styrkes flere kategorier, blandt andet hårpleje, eksklusiv hudpleje og makeup. Sortimentet fra Nilens Jord udvides, og der introduceres også en ny makeup-stander fra GOSH Copenhagen. Hos Matas ser man udvidelsen som en del af en bredere satsning på at udvikle butikkerne og styrke kundeoplevelsen.Vores butikker spiller en helt central rolle i at skabe inspiration og rådgivning for kunderne. Med den nye butik på RO’s Torv får vi bedre plads til både et stærkere sortiment og flere oplevelser til kunderne. Vi ønsker at skabe en endnu mere relevant butik, der i højere grad engagerer kunderne i Roskilde, siger Gitte Glyngby Pingel, der er salgsdirektør i Matas.Den nyrenoverede butik fejrer genåbningen med åbningsfest fredag 20. marts, klokken 10.00.
