09. oktober 2026

|

Pressemeddelelse

Kommissær Dan Jørgensen: Fjernvarme får central rolle i EU's kommende energipakke

Fjernvarme skal spille en langt større rolle i Europas grønne omstilling og mindske EU's afhængighed af importeret fossil energi. Det annoncerer EU's energi- og boligkommissær Dan Jørgensen fredag under et besøg hos et dansk fjernvarmeprojekt. Her løfter han sløret for, at fjernvarme bliver en central del af EU's kommende energipakke for perioden efter 2030.

Kommissær Dan Jørgensen: Fjernvarme får central rolle i EU's kommende energipakke
Af: Kompas Kommunikation | Foto: AI-genereret med Google Gemini

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Omkring halvdelen af EU's samlede energiforbrug går i dag til opvarmning og køling, og omkring to tredjedele af energien kom i 2025 fortsat fra fossile brændsler.[1] Derfor skal der sættes yderligere fart på udbredelsen af grønne varmeløsninger i Europa.

EU-Kommissionens ambition er, at fjernvarme skal vokse med 6-7 procent om året frem mod 2030, så fjernvarme og fjernkøling til den tid dækker 15 procent af Europas samlede opvarmning og køling mod omkring 10 procent i dag.[2]

Det er min målsætning, at fjernvarmen skal fylde langt mere i Europa, så de europæiske hjem kan blive opvarmet med sikker, billig og grøn energi siger Dan Jørgensen, EU-kommissær for energi og boliger

Danske erfaringer kan gavne resten af Europa

Udmeldingen kommer i forbindelse med et besøg hos den Roskilde-baserede rådgivningsvirksomhed norsyn, der er specialiseret i blandt andet fjernvarme og grønne energiløsninger. Her mødtes kommissæren med virksomhedens direktør Henning Lambertsen og professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen for at drøfte, hvordan de danske fjernvarmeerfaringer kan udbredes til resten af Europa.

Danmark er blandt Europas førende lande inden for fjernvarme og eksporterede i 2025 fjernvarmeteknologi for mere end seks milliarder kroner.

“Fjernvarmen spiller en helt central rolle, når vi skal blive fri af russisk gas. Derfor er det fantastisk og se, hvordan innovative danske løsninger kan sætte fart på udrulningen,” uddyber Dan Jørgensen.

[1] https://energy.ec.europa.eu/topics/energy-efficiency/heating-and-cooling_en

[2] https://denmark.representation.ec.europa.eu/news/eus-klimalov-og-2040-malet-2025-07-02_da

Nøgleord
PolitikKlima & miljøTeknologi & videnskab
Event Information