Programmet er sat sammen, så der er noget for enhver smag. Aftenens værter er nøje udvalgt efter deres musikalske baggrundsviden, og det giver publikum mulighed for at hengive sig til musik, de allerede kender og samtidig få en masse historier og anekdoter med undervejs, som de ikke har hørt før, siger Celine Christiansen, kommunikationsmedarbejder på Danmarks Rockmuseum.
Kom om bag kulissen hos de største musik-ikoner
Til efteråret bliver du ledt tættere på både 80-års fødselarerne Dolly Parton og Neil Young, firserhitmagerne i Tøsedrengene samt på to toneangivende udgivelser fra Fleetwood Mac og Skousen & Ingemann i foredragsrækken ‘Rockgiganter & Mikrobryg’ på Danmarks Rockmuseum i Roskilde.
Herfra hvor vi står, findes de ikke meget større.
Årets hovednavne til foredragsrækken ‘Rockgiganter & Mikrobryg’ på Danmarks Rockmuseum er nu klar, og det er et felt, som spænder musikalsk bredt. Lige fra countrypoppens gudmor over danske firserhits til et ægte canadisk rockkoryfæ. Alt sammen guidet på vej af en række af landets mest erfarne musikformidlere og endda med mulighed for at få en gratis øl i hånden fra det lokale Musicon Mikrobryggeri.
