Værkstedsleder Støtteudstyrsværksted til Vedligeholdelsesområde Jordbaseret Luftforsvar, Øst

Vil du stå i spidsen for et moderne specialværksted, der understøtter Danmarks nye jordbaserede luftforsvar? Som værkstedsleder i Forsvaret får du en unik mulighed.

Værkstedsleder Støtteudstyrsværksted til Vedligeholdelsesområde Jordbaseret Luftforsvar, Øst

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du stå i spidsen for opbygning og udvikling af et moderne militært specialværksted, der understøtter Danmarks nye jordbaserede luftforsvar? Som værkstedsleder for støtteudstyrsværkstedet får du en unik mulighed for at sætte retningen for både mennesker, processer og faglighed. Du får ansvaret for et teknisk alsidigt værksted, hvor høj kvalitet, høj materielrådighed og stærkt lederskab er fundamentet for en vedligeholdelseskapacitet i absolut topklasse.

Om Forsvaret

Du vil indgå i Vedligeholdelsesområde Jordbaseret Luftforsvar, Øst, som er geografisk placeret på Flyvestation Skalstrup ved Roskilde.

Vedligeholdelsesområde Jordbaseret Luftforsvar er organisatorisk en del af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste. Forsvarets kerneopgave er at sikre effektiv vedligeholdelse, der sikrer den operative indsættelsesevne gennem stærke kompetencer og en direkte dialog.

Forsvaret sætter en stor ære i at sikre troværdighed, og at en aftale er en aftale. Forsvaret går ikke på kompromis med opgaven og kvaliteten. Forsvaret står sammen og hjælper hinanden for at opnå de bedste resultater.

Om stillingen

Du får det samlede ledelsesansvar for et specialiseret støtteudstyrsværksted og bliver en nøgleperson i opbygningen af en ny vedligeholdelseskapacitet. Du leder den daglige drift, udvikler medarbejdere og sikrer en effektiv gennemførelse af vedligeholdelses-, reparations-, modifikations- og klargøringsopgaver på jordstøtteudstyr og tilhørende systemer. Værkstedets opgaver spænder bredt og omfatter blandt andet hydraulik, mekanik, pladearbejde, køle- og klimaanlæg, elektriske installationer, ledningsnet, elektronik samt øvrige tekniske delsystemer. Du arbejder målrettet med at optimere arbejdsgange og produktivitet.

Om dig

Du kommer fra en lignende stilling, hvor du har opbygget din erfaring. Enten som militær eller som civil. Du har sikkert en uddannelsesmæssig baggrund som mekaniker inden for entreprenør-, landbrug- eller specialmateriel, elektronikfagtekniker, maskinmester, elektronikmekaniker, industrimekaniker, kølemontør eller anden relevant baggrund.

Du har gennem din erhvervserfaring opbygget viden på flere af efterfølgende områder:

  1. Solid erfaring med vedligeholdelse og reparation af køretøjer
  2. Erfaring med værkstedsledelse eller teknisk ledelse
  3. Erfaring med ressource- og kapacitetsstyring
  4. Kendskab til arbejdsmiljø- og sikkerhedsregler
  5. Erfaring med anvendelse af vedligeholdelses- og ERP-systemer

Herudover kommer du også med:

  1. Høj grad af struktur og planlægningsevne
  2. Evne til at prioritere under pres
  3. Gode kommunikationsevner på alle niveauer
  4. Evne til at skabe engagement, teamånd og faglig stolthed
  5. Resultatorienteret og handlekraftig
  6. Fokus på kvalitet, sikkerhed og brugerbehov

Ansættelsesvilkår

Stillingen er også slået op civilt.

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret af den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Fast arbejdssted vil være Skalstrup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A1, der betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2, der betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa samt sejlads i danske farvande og Østersøen.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her B, der betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i hele rigsfællesskabet, alle NATO-lande samt sejlads i danske og europæiske farvande og Nordatlanten.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her C, der betyder, at du skal kunne opnå en helbredsgodkendelse til fuld tjeneste uden geografiske begrænsninger af nogen art.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Vedligeholdelsesområde Jordbaseret Luftforsvar, Major Ole Brandt på telefon 72 82 10 44 eller mail fvt-v-chajbl@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen på mail PKOM-KTP-STPFLV@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 1. oktober 2026, og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror Forsvarsministeriet på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer Forsvarsministeriet alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses- og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO- og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger cirka 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder i henhold til aftalt planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Forsvaret
Location Icon
Adresse Roskilde
Calendar Icon
Kontaktperson Major Ole Brandt
Email Icon
Email fvt-v-chajbl@mil.dk
phone Icon
Telefon 72 82 10 44
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Roskilde

Se større kort