Tilkaldevikarer søges til døgnvagter

Søges: Fleksible tilkaldevikarer til døgnvagter i Roskilde. Er du klar til at gøre en meningsfuld forskel i hverdagen for en IT-administrator?

Tilkaldevikarer søges til døgnvagter

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

DUOS A/S søger tilkaldevikarer til døgnvagter for en mand på 45 år, der er spastiker og sidder i elektrisk kørestol. Vedkommende har egen lejlighed/rækkehus i Roskilde og har brug for hjælp til alt praktisk i hverdagen. Det vil sige personlig pleje, praktisk hjælp til rengøring og madlavning, osv. i hjemmet.

Vedkommende er uddannet IT-administrator.

Det vil være en fordel, hvis du har uddannelse eller erfaring inden for social- og sundhedsområdet eller handicapområdet. Det er dog ikke en forudsætning, da personlig kemi også er afgørende i jobbet. Det er vigtigt, at du i dit øvrige privat- og arbejdsliv har en fleksibilitet og er indstillet på også at prioritere dette job.

Der søges en til to tilkaldevikarer, som bliver en del af vedkommendes vikarliste, hvor vagterne fordeles efter først til mølle-princippet.

Behovet for en tilkaldevikar kan variere hver måned, men skønsmæssigt er der cirka en til to vagter pr. måned.

Arbejdstiderne er fleksible. En fuld hverdagsvagt er på 24 timer, og en weekendvagt er optimalt set på 48 timer, både lørdage og søndage. Vagterne kan dog opdeles.

Mødetid er klokken 7:00 om morgenen, også i weekenden. Som tilkaldevikar skal du have en fleksibel hverdag, hvor du har mulighed for at kunne tiltræde med kort varsel, f.eks. ved akut opstået sygdom på en vagt.

Tiltrædelse er snarest muligt.

Som handicaphjælper er det vigtigt, at du:

  • Er arbejdsom og har ordenssans.
  • Er ansvarsbevidst.
  • Er fleksibel.
  • Har kørekort (til almindelig personbil). Køreerfaring i handicap- eller kassebiler foretrækkes.
  • Har god fysik.
  • Har respekt for personen, jobbet og den hjælp, der skal ydes, og sætter det som din første prioritet, når du er på arbejde.
  • Har situationsfornemmelse og kan være anonym i de situationer, der kræver det.
  • Kan sætte dig selv i gang med arbejdsopgaver.
  • Har hænderne sat rigtigt på.
  • Hjælper med at holde vedkommendes hjem præsentabelt.
  • Kan holde flere bolde i luften på samme tid og sætter hver gang en ære i, at alle opgaver er færdiggjort ordentligt, inden hver vagt er slut.
  • Kan overholde en tavshedspligt.
  • Har et glad og åbent sind, let til smil og humor.
  • Er stabil.

Vedkommende forestiller sig, at du som person er frisk og har et roligt og afbalanceret gemyt. Stillingen er åben for både mænd og kvinder.

Har denne stilling vakt din interesse, kan du kontakte Kristian Larsen på mail: kristian@kristianlarsen.dk.

Kørekort: B Almindelig bil

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 27.10.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (0–24 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn DUOS A/S
Location Icon
Adresse 4000 Roskilde
Calendar Icon
Kontaktperson Kristian Larsen
Email Icon
Email kristian@kristianlarsen.dk
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

4000 Roskilde

Se større kort