På STU Roskilde søger Roskilde Kommune en uddannet socialpædagog på 34 timer ugentligt fra d. 1. november 2026.
STU er en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov i alderen 16-25 år, der ikke har mulighed for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.
Roskilde Kommune søger en socialpædagog med erfaring med elevgruppen med udviklingshæmning, autisme og ADHD-diagnoser. Eleverne har behov for en daglig visuel og tydelig struktur. Flere af eleverne har brug for støtte til at kommunikere, for eksempel via TTT, talemaskine og eller boardmaker med mere. Enkelte elever har brug for hjælp til personlig hygiejne.
Undervisningen tager udgangspunkt i at forberede eleverne til et voksenliv med særligt henblik på bo-, arbejds- og fritidsforhold. Eleverne gennemfører aktiviteter og undervisningsforløb ud fra sociale, personlige og faglige mål i et anerkendende og tydeligt læringsmiljø. Roskilde Kommunes pædagogiske mindset tager udgangspunkt i den psykosociale og rehabiliterende tilgang.
Du skal:
- Have kendskab til og erfaring med den specifikke målgruppe
- Have kendskab til undervisning på det specialpædagogiske område
- Have kendskab til specialpædagogiske værktøjer
- Have seksualvejlederuddannelsen
- Være initiativrig og kreativ
- Være aktiv med de unge
- Have et godt humør og et positivt livssyn
På STU Roskilde kan du forvente:
- Ambitiøse kollegaer, der brænder for deres fag og elever
- Spændende alsidige arbejdsopgaver
- Stor medindflydelse på tilrettelæggelsen af dagligdagen og undervisningen i samarbejde med elever og kollegaer
- Et godt arbejdsmiljø
STU Roskilde er beliggende på Københavnsvej 266, 4000 Roskilde.
Yderligere informationer om STU Roskilde findes på STU Roskildes hjemmeside:
STU Roskilde | En helt særlig ungdomsuddannelse - STU Roskilde
Løn- og ansættelsesforhold:
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og Socialpædagogerne.
Der indhentes straffe- og børneattest samt referencer inden ansættelse.
Kontaktperson: Wendy Mobeck, afdelingsleder, tlf. 4051 8275.
Ansøgningsfrist: tirsdag den 6. oktober 2026.
Samtaler forventes afholdt onsdag d. 14. oktober 2026 fra kl. 12 på Københavnsvej 266, Bygning 1C, 1. sal.