Vil du stå i spidsen for sikkerheden omkring Danmarks nye luftforsvarskapaciteter?
Har du stærke ledelsesmæssige og sikkerhedsfaglige kompetencer, og motiveres du af at sætte retning for en bred og kompleks sikkerhedsorganisation?
Kan du omsætte trusler, risici, krav og operative behov til en sammenhængende sikkerhedsindsats – og samtidig rådgive chefen, lede specialister og sikre, at sikkerheden fungerer i praksis?
Så er det måske dig, Forsvaret søger som sikkerhedschef ved Air Defence Wing på Flyvestation Skalstrup.
Om Forsvaret
Air Defence Wing løser en unik opgave, der er med til at beskytte Danmark og bidrage til NATO’s kollektive forsvar.
Forsvaret løser Forsvarets opgave, mens Forsvaret opbygger og styrker robustheden. Det kræver teknisk ekspertise, det nyeste udstyr, et stærkt professionelt fællesskab samt soldatermæssige færdigheder. Derfor uddanner og træner Forsvaret, for at sikre, at Forsvaret er klar, når Danmark og Forsvarets allierede kalder.
Forsvaret opbygger med pionerånd og omstillingsparathed. Forsvaret arbejder hurtigt og professionelt – med ansvarlighed, hastighed og sikkerhed som fundament. Forsvaret vil være en god, tryg og spændende arbejdsplads, samtidig med at Forsvaret leverer kampkraft.
Om stillingen
Som sikkerhedschef får du det overordnede faglige ansvar for at lede, koordinere og udvikle Air Defence Wings samlede sikkerhedsindsats på både Flyvestation Skalstrup og Flyvestation Tirstrup. Du bliver chefens centrale rådgiver inden for sikkerhed og får ansvaret for at sætte retning, fastlægge krav og sikre en sammenhængende sikkerhedsindsats på tværs af organisationen.
Dit ansvarsområde spænder bredt og omfatter blandt andet fysisk sikkerhed, forebyggende sikkerhed, informationssikkerhed, kryptosikkerhed, cybersikkerhed, arbejdsmiljøsikkerhed, brandsikkerhed og beredskabsplanlægning.
Du bliver samtidig leder for en sikkerhedsorganisation bestående af ledere, mellemledere og specialister inden for de forskellige fagområder.
Du fungerer som øverste faglige sikkerhedsmyndighed ved Air Defence Wing og er direktivgivende inden for dit ansvarsområde.
Du skal sikre, at gældende nationale og internationale sikkerhedskrav omsættes til en sammenhængende og anvendelig sikkerhedsstruktur, der understøtter den operative opgaveløsning. Din rolle er både strategisk, ledelsesmæssig og rådgivende. Du skal kunne bevæge dig fra rådgivning af chefen og udvikling af overordnede sikkerhedsstrategier til opfølgning på konkrete risici, hændelser og sikkerhedsmæssige problemstillinger.
Samtidig skal du lede en tværfaglig sikkerhedsorganisation med forskellige specialistkompetencer og sikre, at organisationen arbejder i samme retning.
Som sikkerhedschef skal du bl.a.:
- Rådgive chefen for Air Defence Wing og den øvrige ledelse om sikkerhedsmæssige forhold, risici og trusler.
- Fastlægge den overordnede retning og prioritering for sikkerhedsindsatsen.
- Udstede direktiver, instrukser og øvrige styrende dokumenter inden for sikkerhedsområdet.
- Lede og udvikle sikkerhedsorganisationen og sikre klare ansvars- og kompetenceforhold.
- Koordinere sikkerhedsindsatsen på tværs af fagområder og sikre, at sikkerheden betragtes som én samlet disciplin.
- Prioritere sikkerhedsindsatser på baggrund af trusler, risici, operative behov og gældende krav.
- Understøtte organisationens operative planlægning med relevante sikkerhedsmæssige vurderinger.
Som sikkerhedschef bliver du leder for en tværfaglig organisation, der spænder over flere forskellige sikkerhedsdiscipliner. Din opgave bliver ikke at være den dybeste specialist på alle områder. Din opgave bliver at skabe retning, sammenhæng og prioritering og sikre, at specialisternes viden omsættes til en samlet sikkerhedsmæssig effekt.
Du skal derfor kunne lede gennem fagligt stærke medarbejdere og samtidig være i stand til at udfordre, prioritere og træffe beslutninger på tværs af fagområder.
Du forventes at skabe en organisation, hvor der er tydelige mål, klare ansvarsområder og høj faglig kvalitet.
Samtidig skal du udvikle dine medarbejdere og skabe et miljø, hvor specialister og ledere har både ansvar, handlerum og klare forventninger.
Sikkerhed ved Air Defence Wing handler ikke alene om at efterleve regler og bestemmelser.
Sikkerheden skal understøtte Forsvarets evne til at løse den operative opgave. Det betyder, at sikkerhedsindsatsen skal være risikobaseret, efterretningsdrevet og operationelt anvendelig.
Som sikkerhedschef skal du derfor kunne balancere sikkerhedskrav med operative behov og sikre, at sikkerhedsforanstaltninger både giver den nødvendige beskyttelse og fungerer i praksis. Du skal samtidig være med til at udvikle en sikkerhedskultur, hvor sikkerhed ikke betragtes som en opgave for sikkerhedsorganisationen alene, men som et fælles ansvar på tværs af Air Defence Wing.
Om dig
Forsvaret søger en erfaren leder med en stærk sikkerhedsfaglig profil og forståelse for komplekse organisationer. Forsvaret forestiller sig, at du er major/orlogskaptajn med en baggrund inden for den militære sikkerhedstjeneste.
Er du kaptajn/kaptajnløjtnant med stærke sikkerhedsfaglige kompetencer og er du i gang med MMS, opfordres du ligeledes til at søge. I så fald vil du kunne indgå en uddannelsesaftale og bestride stillingen med funktion i højere stilling.
Du har relevant ledelseserfaring og gerne erfaring fra sikkerheds-, efterretnings-, beredskabs- eller operative funktioner. Du behøver ikke være specialist inden for samtlige fagområder, men du skal have en bred forståelse for sikkerhed og kunne lede og prioritere på tværs af flere specialistdiscipliner.
Du er en tydelig og troværdig leder, der kan sætte retning og skabe følgeskab.
Du kan lede stærke fagligheder uden nødvendigvis selv at være den største specialist på området.
Du er analytisk og kan håndtere komplekse problemstillinger, hvor der ikke nødvendigvis findes én entydig løsning. Du kan identificere det væsentlige, prioritere risici og omsætte komplekse faglige vurderinger til klare beslutningsoplæg.
Du har organisatorisk forståelse og kan navigere mellem operative behov, myndighedskrav, faglighed og ledelsesmæssige prioriteringer. Du er samtidig en stærk kommunikator og kan formidle sikkerhedsmæssige problemstillinger klart og overbevisende til både chefer, medarbejdere og specialister.
Du har modet til at udfordre organisationen og ledelsen, når sikkerheden kræver det – og dømmekraften til at gøre det på en konstruktiv og løsningsorienteret måde.
Du tager ansvar, skaber fremdrift og følger op. Endelig trives du i en organisation under opbygning, hvor du får mulighed for at udvikle både struktur, kultur og arbejdsmetoder.
Det er en stilling for dig, der motiveres af ledelse, ansvar, kompleksitet og muligheden for at skabe en sammenhængende sikkerhedsorganisation fra strategisk niveau til konkret handling.
Ansættelsesvilkår
Militært besættes stillingen efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppen, der omfatter major/orlogskaptajn (M331) henholdsvis major/orlogskaptajn (M322). Hvis du er en erfaren kaptajnløjtnant/kaptajn og i gang med MMS, kan ansættelse eventuelt ske som funktion i højere stilling med en uddannelsesaftale.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen.
Der vil i forbindelse med en ansættelse være mulighed for forhandling af et personligt tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.
Arbejdsstedet er ved Air Defence Wing på Flyvestation Skalstrup.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte Air Defence Wings Sikkerhedschef, Kasper Høgedal på telefon 728 50012.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på telefon 7281 9178.
Ansøgningsfristen er 2. oktober 2026 og samtaler forventes afholdt snarest herefter.
Stillingen er til besættelse 1. december 2026.
Forsvaret vil bede dig om at søge stillingen. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Forsvarsministeriets ministerområde er en mangfoldig arbejdsplads, og Forsvaret vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Forsvaret opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi Forsvaret tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
Om Air Defence Wing
Air Defence Wing er en ny enhed i Flyvevåbnet med ansvar for Danmarks jordbaserede luftforsvar. Air Defence Wing opbygger en helt ny kapacitet med udgangspunkt i Flyvestation Skalstrup – tidligere hjemsted for luftforsvar – og følger Flyvevåbnets wingstruktur med grupper for støtte, operation og logistik.
Air Defence Wings opgave er at planlægge, implementere og drive det jordbaserede luftforsvar og samtidig ansætte og uddanne personellet bag kapaciteten. I de kommende år skal Air Defence Wing etablere både midlertidige og permanente løsninger, og der vil opstå mange spændende karrieremuligheder undervejs.