Har du solid erfaring med regnskab, og trives du med en selvstændig rolle, hvor du får ansvar for hele økonomifunktionen? Hos GU Skandi får du en central position i en mindre virksomhed med syv medarbejdere på matriklen, hvor du bliver den naturlige go-to-person på økonomiområdet.
Du får ansvar for økonomien fra A-Z og arbejder blandt andet med bogføring, debitorer, kreditorer, løn, moms, likviditet, budgetter og rapportering til koncernen. SAP er en del af den daglige økonomifunktion, blandt andet i forbindelse med vedligeholdelse af stamdata, og du får samtidig mulighed for at bidrage til optimering og udvikling af økonomiprocesserne.
Det er en rolle for dig, der motiveres af selvstændighed, ansvar og variation, og som trives med at have det fulde overblik over økonomien i en mindre virksomhed, samtidig med at du har en international koncern i ryggen.
Arbejdsopgaver- Daglig bogføring og afstemning af finanskonti.
- Håndtering af debitorer, herunder fakturering, opfølgning og rykkerprocedurer.
- Håndtering af kreditorer, herunder registrering, godkendelse og betaling af leverandørfakturaer.
- Løn og ferieregnskab for funktionærer.
- Bankafstemninger og likviditetsopfølgning.
- Udarbejdelse af månedlig rapport til koncernens økonomifunktion.
- Budgetudarbejdelse samt løbende budgetopfølgning og analyse af afvigelser.
- Momsafregning og øvrige lovpligtige indberetninger.
- Årsafslutning og regnskab i samarbejde med firmaets revisor.
- Bidrage til optimering og udvikling af økonomiprocesser og interne kontroller.
- Ad hoc-opgaver inden for økonomi og administration.
GU Skandi A/S er en veletableret virksomhed med base i Jyllinge og en del af den internationale Gretsch-Unitas Gruppe, der har cirka 4.500 medarbejdere og selskaber over hele verden. Siden 1980 har GU Skandi opbygget en stærk position som totalleverandør af låse, beslag og tilbehør til vindues- og dørproducenter i hele Norden.
Med solid specialistviden om nordiske vindues- og dørløsninger er virksomheden kendt for høj faglighed, god service og et tæt samarbejde med kunderne. Fra virksomhedens kontor og lager i Jyllinge sikres effektive og driftssikre løsninger med fokus på kvalitet og kundernes behov.
Du bliver en del af et engageret team, hvor faglighed, godt samarbejde og en humoristisk omgangstone er en naturlig del af hverdagen.
Du tilbydes- 37 timer per uge.
- 5 ugers ferie plus 5 feriefridage.
- Mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde efter aftale.
- Sundhedsforsikring.
- Tandforsikring. n
- Parkeringsmuligheder.
- Løn efter kvalifikationer.
Den rette medarbejder er struktureret, detaljeorienteret og kvalitetsbevidst med en selvstændig og ansvarsbevidst tilgang til arbejdet. Du er serviceorienteret, samarbejdsstærk og har blik for at skabe struktur og løbende forbedre processer.
Samtidig trives du i en dynamisk hverdag med mange forskellige opgaver og deadlines og bidrager med en positiv tilgang og godt humør.
IT-kompetencerGU Skandi anvender SAP, og erfaring med systemet er et krav.
Uddannelse og erfaringDin erfaring vægter højere end din uddannelsesmæssige baggrund. Det vigtigste er, at du har bred, allround erfaring med regnskab og trives med optimering og udvikling af økonomiprocesser og interne kontroller.
SprogDansk i skrift og tale. Lettere engelsk i skrift og tale.
KontaktpersonerSøren B. Christiansen og Josephine Lund Nielsen.
AnsøgningsprocesSom udgangspunkt er ProSelection mest interesseret i et CV, hvor hver enkelt ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater.
Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument. ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger, uden at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden.
ProSelection indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection.