Region Sjælland søger en lungemedicinsk interesseret læge til Region Sjællands lungemedicinske afsnit i Næstved. Stillingen er en god mulighed for dig, der gerne vil tilegne dig kvalifikationer inden for lungemedicin, for eksempel forud for ansøgning om hoveduddannelse. Afhængig af din situation og behov kan stillingen enten være en introduktionsstilling i intern medicin eller en 1-årig uklassificeret stilling.
Arbejdet vil næsten udelukkende være med lungemedicinske patienter. I sengeafsnittet vil du gå stuegang på patienter med både specielle og mere almindelige lungesygdomme.
I infiltratenheden vil du få mulighed for at lære og forbedre den svære samtale samt at deltage i planlægning af invasiv udredning af lungekræft. Desuden er der rig mulighed for at lære at mestre ultralyd og anlæggelse af pleuradræn i Danmarks hidtil eneste pleuraklinik, hvor der er et stort flow af patienter, der kommer til diagnostisk eller terapeutisk pleuracentese. I alle funktioner er der tæt supervision af speciallæge, som altid er tilgængelig og i tæt fysisk nærhed.
Arbejdssted:
- Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Ansættelsesform:
- Tidsbegrænset periode
Arbejdstid:
- Fuld tid