Key Account Manager, Textiles

Søger du en spændende rolle inden for boligtekstiler? North-con ApS søger en erfaren Key Account Manager til at drive salg og udvikling af nye kategorier.

Key Account Manager, Textiles

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Har du lyst til at tage kategoriansvar i North-con ApS' boligtekstil division?

North-con ApS søger en Key Account Manager til en nyoprettet stilling inden for North-con ApS' Textiles division (boligtekstiler). I denne rolle får du ansvar for en eller flere kategorier (f.eks. Bed, Bath, Windows, Home-tex) over for North-con ApS' største kunde.

Det betyder, at du selvstændigt – og selvfølgelig med hjælp fra dygtige kolleger i både Danmark og Asien – står for udviklingen, indkøbet og salget af varekategorien. Du bliver en del af et Textiles KAM-team, der består af fire KAM’ere, inklusiv dig.

Det er en meget selvstændig rolle med et bredt opgavefelt, og det er derfor vigtigt, at du trives med de forskellige facetter af jobbet, både når det kommer til at sælge, udvikle og indkøbe. Alle produkter er kundespecifikke (private label) og starter med et trendbrief fra kunden, som skal udvikles til færdige kommercielle produkter. Du arbejder i processen tæt sammen med kolleger i Danmark og Asien samt leverandørerne, primært i Indien, Pakistan og Kina.

Kreativ indkøber med godt drive og erfaring fra tekstil-/hometexbranchen samt lysten til en bred, selvstændig rolle!

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Du har formodentlig minimum 3-5 års erfaring inden for indkøb/salg/udvikling inden for tekstilbranchen (gerne boligtekstiler, hometex el.lign.), og det vil være en fordel, hvis du som del af kollektionsudviklingen og indkøbet har kendskab til produktionsprocesser (evaluering af og samarbejde med producenter i Asien).

Du kommer ikke nødvendigvis med decideret salgserfaring (selvom det vil være fint), men du er stærk på relationer, dygtig kommunikativt, kan brænde igennem og har et stærkt drive og tro på ”dine” produkter.

Du har en god kreativ sans, er nysgerrig, æstetisk tænkende og kan forstå at koge det ind til kommercielle produkter, der matcher kundens stil, trends og markedsposition.

Du besidder købmandskabets kunst at forhandle, og du forstår og finder interesse i produktion og kan bruge dette i evalueringen af, hvor produkterne bedst produceres (leverandørudvælgelse). Du trives med at træffe beslutninger ud fra data/statistikker.

Du har en god grad af struktur, vedholdenhed og robusthed og kan være din egen projektleder/koordinator, der holder tråd i alle opgaverne og sørger for, at der er styr på eksekveringen. Der er rigtig mange projekter/produkter at holde styr på, og du trives derfor med at arbejde i et travlt miljø med mange deadlines.

Du er proaktiv, trives med at tage ansvar, arbejder selvstændigt og forstår samtidig vigtigheden af at løfte som team. Du har en nysgerrig og analytisk tilgang til tingene, evner selv at prioritere dine indsatser og er drevet af at skabe resultater.

Du har reference til North-con ApS' Sales Director Textiles. Jobbet giver mulighed for personlig udvikling og en alsidig hverdag.

Stort vækst- og udviklingspotentiale for den rette kandidat

Du får en selvstændig rolle, hvor du har et stort ansvar i udviklingen af varekategorien. Du vil beskæftige dig med både salg, produktudvikling og indkøb, og din indsats vil have direkte indflydelse på North-con ApS' fortsatte positive udvikling.

Du har din daglige gang på North-con ApS' kontor i Roskilde og skal forvente en rimelig grad af rejseaktivitet i jobbet (ca. 30-40 dage årligt, primært fabriksbesøg i Indien, Pakistan og Kina, ofte med kunden og altid med lokale kolleger). Det er vigtigt, at du ser det som en oplevelse at skulle rejse i jobbet og ikke en omkostning!

Du bliver en del af en ung virksomhed, der har oplevet høj og kontinuerlig vækst i sine snart 20 års eksistens. Organisationsstrukturen er flad, og der er kort fra tanke til handling. Der er en ægte familieånd i huset og et meget stærkt og tæt samarbejdsmiljø.

Jobbet er til tiltrædelse snarest muligt, og North-con ApS evaluerer løbende ansøgninger. Din ansøgning sendes til pmo@north-con.dk.

Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte Konsulent Palle Morthorst på tlf. 2496 1350.


Om virksomheden

North-con ApS er en ambitiøs og succesrig handelsvirksomhed med hovedsæde i Ikast og med afdelinger i Kina, Taiwan og Vietnam. North-con ApS smelter skandinavisk design sammen med asiatisk håndværk, hvilket resulterer i en velafbalanceret blanding af kvalitetsmøbler/tekstiler med meget konkurrencedygtige priser til gavn for kunder og partnere over hele verden.

Læs mere om North-con ApS.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn North-con ApS
Location Icon
Adresse Lykkegårdsvej 17, 4000, Roskilde
Calendar Icon
Kontaktperson Palle Morthorst
Email Icon
Email pmo@north-con.dk
phone Icon
Telefon 2496 1350
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Lykkegårdsvej 17, 4000, Roskilde

Se større kort