Hjælper

Har du erfaring med mennesker med udviklingshæmning? Bliv hjælper for en aktiv og smilende mand i Roskilde og gør en vigtig forskel.

Hjælper

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Du vil tilbringe tid sammen med en 30-årig mand med Downs syndrom. Han er venlig og smilende og holder meget af at være aktiv. Han kommunikerer nonverbalt ved hjælp af tegn og lyde og har derfor brug for tydelig kommunikation og støtte.

Din opgave er at skabe gode og aktive stunder sammen med ham med udgangspunkt i hans interesser. Han holder blandt andet af gåture, cykling, svømning og bowling, og du skal tage initiativ og støtte ham i at komme i gang med aktiviteterne.

Han trives med en rolig og tydelig tilgang. Hvis han føler sig presset eller misforstået, kan han blive fastlåst, og her er det vigtigt, at du giver ham tid, er tydelig og hjælper ham med at finde ro.

Der kan desuden være behov for let støtte og guidning i forbindelse med personlig pleje og påklædning.

Om dig

Du kan være uddannet pædagog eller ufaglært med relevant erfaring, gerne inden for udviklingshæmning eller en lignende målgruppe. Du tager initiativ til aktiviteter og møder samtidig manden med en rolig og imødekommende tilgang. Du er god til at aflæse nonverbal kommunikation og tilpasse din støtte efter hans signaler og behov.

Er du uddannet pædagog, kan du aflønnes derefter.

Arbejdstid

Stillingen er på 24 timer om måneden på hverdage samt en vagt på 9 timer én lørdag om måneden.

På hverdage kan du vælge mellem:

  • Én vagt om ugen kl. 16.00–22.00
  • To vagter om ugen kl. 16.00–19.00

Hverdagsvagterne kan placeres tirsdag, torsdag og/eller fredag, og de konkrete dage aftales med familien.

DUOS A/S tilbyder

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Uden for kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene.

Løn og pension er i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS A/S' ansvars- og arbejdsskadeforsikring, og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning.

Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering, og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos DUOS A/S.

Vil du være DUOS A/S' nye kollega?

Send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge.

DUOS A/S holder samtaler løbende. Send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse er snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

DUOS A/S er mennesker, der hjælper mennesker

DUOS A/S hjælper mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber DUOS A/S efter at være til stede der, hvor behovet er.

DUOS A/S kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden og ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis DUOS A/S' ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS A/S-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS A/S på www.duos.dk

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn DUOS A/S
Location Icon
Adresse 4000 Roskilde
Calendar Icon
Kontaktperson Thilde Andersen
phone Icon
Telefon 3634 4990
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

4000 Roskilde

Se større kort