Driftsleder til Sjællands Emulsionsfabrik i Roskilde

Er du en erfaren driftsleder med sans for teknik og ledelse? Pankas A/S søger dig til Sjællands Emulsionsfabrik i Roskilde, hvor du får ansvaret for den daglige drift.

Driftsleder til Sjællands Emulsionsfabrik i Roskilde

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Sjællands Emulsionsfabrik er en del af Pankas – en dansk, international virksomhed, der arbejder med asfalt og infrastruktur på tværs af Europa. På fabrikken ved Roskilde fremstiller Pankas A/S bitumen og bitumenemulsion: det sorte i asfalten og det, asfaltfolkene bruger som klæber, når de lægger vej. Du har helt sikkert kørt på Pankas A/S's arbejde uden at vide det!

Pankas A/S søger nu en driftsleder, som får det samlede ansvar for den daglige drift af fabrikken – sammen med et lille, erfarent team på tre og med reference til Pankas A/S's Tekniske Chef, David.

Du er med dér, hvor der er kort fra beslutning til handling, og hvor du selv er tæt på anlægget. På fire år er produktionen vokset meget, og følger typisk markedstendenserne, som blandt andet resulterer i relativt store investeringer i anlægget de kommende år.

Samtidig er Pankas en arbejdsplads, hvor rummelighed, trivsel og arbejdsmiljø prioriteres højt. Kort sagt bliver du en del af en kultur, hvor der er plads til forskellighed, hvor proaktivitet, ordentlighed og integritet hyldes, og hvor du bliver mødt som menneske, uanset hvor du er i dit arbejdsliv.

Om jobbet

Som driftsleder er du medarbejdende leder. Rollen er en blanding af arbejdsledelse, teknik, planlægning og administration, og efter oplæring forventer Pankas A/S, at du selv kan betjene anlægget, fejlfinde og give en hånd med ved reparationer. Der er variation i hverdagen og oprigtig frihed under ansvar.

Arbejdet følger sæsonen. Fra marts til oktober er der høj aktivitet og brug for en sikker og stabil produktion, og der bliver du, til dagens arbejde er gjort. Vinteren bruger Pankas A/S på vedligehold, reparationer, klargøring og forbedringer af anlægget.

Du har det fulde ansvar for reparation og vedligehold og næsten frie hænder til at købe det, der er nødvendigt – inden for investeringsbudgettet og i løbende dialog med David.

Dine væsentligste opgaver vil være at:

  • Planlægge og koordinere dagens produktion sammen med teamet ud fra ordrer, råvarer, bemanding og kapacitet
  • Pleje kunderelationer og sælge, hvor muligt
  • Håndtere lageropgørelse, følgesedler, godkendelse af leverandørfaktura, kvalitetssikring og diverse administration knyttet dertil
  • Have ansvar for, at anlægget kører stabilt og sikkert, og hurtig handling, når der opstår driftsstop, fejl eller afvigelser
  • Planlægge og prioritere vedligehold og reparationer, herunder at udnytte vinteren til klargøring inden næste højsæson
  • Koordinere eksterne teknikere, håndværkere og leverandører og overblik over kritiske reservedele
  • Være daglig leder for teamet: fordele opgaver, være synlig og tilgængelig og bidrage til oplæring og udvikling
  • Sikre sikkerhed, kvalitet og orden omkring anlægget – Pankas A/S arbejder med varme processer på omkring 180 grader, så procedurer og myndighedskrav skal være kendte og blive fulgt
  • Lave løbende forbedringer af anlæggets stabilitet, ydeevne og arbejdsgange

Der vil også være udviklingsopgaver, for eksempel at se på, om nogle af de nicheprodukter, Pankas A/S's hollandske søsterselskab har succes med, også kan produceres i Roskilde. Nicheprodukterne kræver en salgsindsats, og det er her, du også kommer ind i billedet.

Om dig

I rygsækken har du en håndværksmæssig eller teknisk baggrund, for eksempel som smed, elektriker eller procesoperatør, og du har prøvet at have ansvaret for en daglig drift, en produktion eller en teknisk funktion. Du er den salgsorienterede person, der forstår værdien af gode kunderelationer. Uddannelsen er ikke det afgørende – det er din praktiske forståelse og din måde at lede på.

Din erfaring betyder, at du:

  • forstår pumper, rør og isolering, fordi der er lidt ”handyman” i dig
  • er vant til at planlægge og koordinere en hverdag, hvor planen kan ændre sig hurtigt
  • kan fejlfinde og løse praktiske og tekniske problemer, også når det haster
  • har erfaring med administrativt arbejde og er tryg ved IT, Office-pakken og processtyrings- eller overvågningssystemer
  • har ledt eller koordineret andre, for eksempel som leder, formand eller arbejdsleder
  • taler og skriver dansk og engelsk – kan du også tysk, er det en fordel, da mange af Pankas A/S's leverandører og chauffører kommer andre steder fra
  • har kørekort B og gerne truckcertifikat – eller lyst til at tage det

Har du erfaring fra procesindustri, asfalt, beton, kemi eller en anden teknisk produktionsvirksomhed, er det en fordel, men ikke et krav.

Dine tidligere kolleger og chefer ville højst sandsynligt sige, at du:

  • Tager ejerskab og følger problemer helt til dørs
  • Holder hovedet koldt, når anlægget står stille, eller sæsonen er på sit højeste
  • Lytter, og lytter meget, før du laver noget om, og tager dine medarbejdere med i beslutninger og planlægning, så de mærker, at de er vigtige
  • Er praktisk og jordnær og skaber struktur uden at gøre tingene unødigt bureaukratiske
  • Forstår alvoren i at arbejde med varme materialer og siger tydeligt til, når noget ikke er, som det skal være
  • Har det godt med frihed og ansvar og ikke har brug for, at alt er defineret på forhånd

På den korte bane lykkes du, når du:

  • Har skabt en god relation og tillid i teamet
  • Har lært anlæg, produkter og processer at kende. Det sker ved sidemandsoplæring og tager tid, og det ved Pankas A/S godt
  • Selvstændigt kan koordinere den daglige produktion og håndtere almindelige driftsforstyrrelser

På den lange bane lykkes du, når du:

  • Har et anlæg, der leverer stabil produktion og høj oppetid gennem hele sæsonen
  • Planlægger vedligehold og vinterklargøring frem for primært at reagere, når noget går i stykker
  • Har et team, der fungerer selvstændigt og tager ansvar for produktion, kvalitet og sikkerhed
  • Har gennemført konkrete forbedringer af effektivitet, stabilitet, sikkerhed eller kvalitet
  • Har skabt gode og solide kunderelationer

Om din kommende leder David og dit team

Du refererer til David Bredahl, Teknisk Chef i Pankas. David sikrer, at der er faste møder og samtaler, men ellers en stor portion frihed under ansvar. Samtidig er han din sparringspartner, når det gælder investeringer, større reparationer og prioriteringer.

Der kan godt ryge en finke af panden, men Pankas A/S har tit kage på bordet

På fabrikken bliver du en del af et lille, tæt team: Jakob, Jørgen og Ivan. De kender anlægget ud og ind, og det er dem, der lærer dig op. De sætter pris på en leder, der lytter, giver plads og er til stede, når der er travlt – og giver selv tillid igen.

Pankas A/S tilbyder

  • 13,5 % firmabetalt pension/3,5 % egenbetaling
  • Betalt overarbejde
  • 5 feriefridage efter 9 måneders ansættelse
  • Sundhedssikring
  • PC og telefon
  • Daglig arbejdsplads på fabrikken ved Roskilde
  • Konkurrencedygtig lønpakke

Vil du med ombord?

Så ser Pankas A/S meget frem til at læse dit CV og håber, du har lyst til at blive Pankas A/S's nye kollega.

Pankas A/S vil sætte pris på at læse svar på følgende i dit CV: Hvad er du god til? Hvad er du lykkedes rigtig godt med tidligere i din karriere? Hvilke anlæg har du arbejdet med, og hvad har du haft ansvaret for?

Send din ansøgning ved at klikke på ”ansøg” senest d. 1. november 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte David Bredahl på telefon +45 2937 9596.

Undervejs i processen vil du både møde din kommende leder David, kolleger og se fabrikken.

Pankas A/S håber, Pankas A/S's nye kollega starter hurtigst muligt, men venter gerne på den helt rigtige.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 1.11.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Pankas A/S
Location Icon
Adresse Gammel Vindingevej 40B, 4000, Roskilde
Calendar Icon
Kontaktperson David Bredahl
phone Icon
Telefon +45 2937 9596
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Gammel Vindingevej 40B, 4000, Roskilde

Se større kort