Bijob som handicaphjælper for kvinde med familie. En dagvagt hver anden weekend

Søger du et givende bijob i Viby Sjælland, hvor du gør en reel forskel? En dagvagt hver anden weekend kan være din nye mulighed.

Bijob som handicaphjælper for kvinde med familie. En dagvagt hver anden weekend

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Ansættelsesstart er snarest muligt. Stillingen er placeret i 4130 Viby Sjælland. Den henvender sig til en kvinde. Kørekort er påkrævet, og egen bil foretrækkes.

Ønsker du et lille bijob, hvor du ved, at du gør en forskel? Holder du af, at dagens gøremål altid er klaret, så du kan holde fri uden at tage arbejdet med hjem?

Jeg søger en rar person, der har lyst til at blive en del af mit hold af gode hjælpere til praktisk-fysiske gøremål. Måske er det dig, jeg leder efter? :)

Jobbet:

Jeg er 42 år og bor sammen med min mand og børn på 3 og 9 år. Da jeg har muskelsvind og er el-stolsbruger, har jeg brug for din hjælp til alt, hvad jeg foretager mig, f.eks. i forbindelse med husholdning, indkøb, toiletbesøg, personlig hygiejne, hjælp til, at jeg kan varetage mine børn, kørsel i min kassebil med automatgear, lettere havearbejde, hente småting, at blive vendt, når jeg sover, at få lavet strækøvelser, når jeg skal i seng etc.

Jeg lever et almindeligt familieliv med en velfungerende hjælperordning, og jeg er ganske klar i spyttet omkring, hvad jeg har brug for hjælp til. Vi bruger loftlift til de fleste forflytninger, og jeg bruger ikke respirator.

Der er tale om en fast stilling på i alt 24 timer fordelt over to vagter på et fastlagt 4-ugers rul. Stillingen er særdeles velegnet for dig, der studerer, er selvstændig eller lige mangler lidt ekstra at rive i.

Vagterne ligger således:

  • Uge a: lørdag kl. 6.30-22.30
  • Uge b: ingen
  • Uge c: ingen
  • Uge d: søndag kl. 6.30-14.30 (som udgangspunkt)

Hjælperteamet dækker hinandens vagter ved sygdom, ferie og lignende, og derfor forventes det, at du udover dine faste vagter kan træde til ved sådanne tilfælde.

Overenskomst og løn:

Du vil følge overenskomsten Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) og aflønnes med en grundløn på 156,19 kr. pr. time. Afhængigt af hvilken tid på døgnet, du arbejder, får du tillæg af din grundløn. Tillæggene følger nævnte overenskomst.

Dig:

Du værner om det gode samarbejde med mig og de andre hjælpere. Vi er et lille hold, der passer på hinanden og ved, hvor vigtigt det er, at alle bidrager, så der er balance. Du er således også mødestabil, ansvarsfuld og har baglandet i orden ligesom de øvrige hjælpere og sætter pris på, at der er en fast vagtplan.

Du har forståelse for at træde i baggrunden og give mig og min familie plads til at være os selv i vores private sfære. Du trives derfor også i dit eget selskab, er ok med at være stille og kan beskæftige dig selv på hjælperværelset, når der ikke er arbejdsopgaver.

Du er god til at huske rutiner og er praktisk anlagt. Oftest gør vi tingene på samme måde herhjemme, bl.a. af hensyn til, at hjælperne kan være så selvkørende som muligt.

Du trives med børn omkring dig. Måske har du erfaring med børn og ved, hvad det indebærer.

Du er fysisk robust, da der vil forekomme arbejdsopgaver, der kræver, at du kan tage fat.

Du kan arbejde i et røgfrit arbejdsmiljø i hele arbejdstiden, har kørekort og kan tale og forstå dansk. Ved fravigelse kommer man desværre ikke i betragtning til stillingen.

Din ansøgning:

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til mig.

Er du interesseret og har forståelse for, hvorfor det er vigtigt, at jeg søger personer, der vil være her i længere tid, så send en motiveret ansøgning snarest muligt med en beskrivelse af dig selv, så jeg kan danne mig et indtryk af, hvem du er, og hvorfor denne stilling passer ind i dit liv. Vedhæft dit CV i selve mailen og gerne et vellignende foto af dig selv. Inden du skriver ansøgningen, vil jeg opfordre dig til at overveje, hvad du selv ville ønske af en hjælper, hvis du var i min situation. :)

Jeg glæder mig til at høre fra dig! :)

Venligst Naja.

Ansøgningen sendes til: najadeurell@hotmail.com

Mærk ansøgningen “Stilling med weekendvagter”.

Kørekort:

B Almindelig bil

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 2.10.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (24 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn LOBPA
Location Icon
Adresse 4130 Viby Sjælland
Calendar Icon
Kontaktperson Naja
Email Icon
Email najadeurell@hotmail.com
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

4130 Viby Sjælland

Se større kort