
Antallet af elbiler på de danske veje fortsætter op og i september satte salget af nye elbiler igen rekord med 57 procent af det samlede bilsalg. Og det er en udvikling, der både overrasker og stiller krav om en hurtig udbygning af mulighederne for lynlade nemt og trygt, fastslår Lena Løwe Sørensen, kommerciel direktør i DCC Energi, der står bag Shell tankstationerne i Danmark.
Havde du spurgt mig for bare få år siden, havde jeg nok ikke set for mig, at næsten seks ud af ti nye biler i dag ville være en elbil. Men selv om det endnu blot er 10 procent af bilparken, der er elbiler, mærker vi tydeligt udviklingen på vores tankstationer, der tilbyder lynladning. Derfor arbejder vi også ufortrødent videre med at udbygge vores landsdækkende lynladenetværk – senest på Københavnsvej i Roskilde, hvor vi i denne uge åbner for en ny 150 KW ladestander, forklarer hun.
Med åbningen af lynladeren i Roskilde tager DCC Energi endnu et skridt i ambitionerne om at give elbilister adgang til nemme og lynhurtige lademuligheder i hele landet. Frem mod 2026 forventer energiselskabet ifølge Lena Løwe Sørensen at nå op på 100 lynladere. Langt de fleste på landets Shell tankstationer.
Alene i år har vi etableret omkring 30 lynladere, så vi nu nærmer os 70 Shell-stationer, hvor lynladning er en integreret del af vores tilbud til bilisterne. Men vi ser stadig et stort behov for særligt lynladning blandt bilisterne. Så det er fortsat interessant for os at se på, hvordan vi med vores netværk af tankstationer aktivt kan være med til at forbedre ladeinfrastrukturen i Danmark, siger hun og tilføjer:
Vi kan se på belægningen på lynladerne, at vores tankstationer ligger godt placeret langs vejnettet – også for elbilister. Det gælder også for vores station i Roskilde, der udbygger vores ladetilbud til elbilisterne i byen og de mange, der også dagligt pendler til og fra Roskilde. Uanset om vi taler elladning, benzin eller diesel, har vi gode muligheder for at hjælpe bilisterne fra A til B.
Ladestanderen på Shell Express i Roskilde er blandt de hurtigste på markedet, og har en ladekapacitet på 150 KW. Det svarer til, at en nyere elbiler kan få ladet batteriet fra 20 til 80 procent på ca. 20 min. Betaling for lynladning sker på samme måde som ved diesel- og benzinstanderne – enten med Dankort, kreditkort eller et Shell brændstofkort. Bilister, der har det nye Shell Mobilitetskort kan desuden bruge deres kort til betaling på ca. 22.000 ladestandere i Danmark og mere end 700.000 ladestandere i hele Europa.
Fakta:
Om DCC Energi
DCC Energi forsyner Danmark med en bred vifte af energiprodukter og brændstoffer. Som et af landets største energiselskaber udvikler DCC Energi løbende forretningen med nye, mere bæredygtige energiformer i takt med, at kundernes behov skifter. Eksempelvis biobrændstoffer, biogas, ladeløsninger til elbilister, varmepumper og varmeservice. Selskabet står også bag Shell tankstationerne i Danmark og forsyner danske lufthavne med flybrændstof. DCC Energi beskæftiger ca. 250 medarbejdere. Se mere på www.dccenergi.dk.