Skip to main content

Koncert med Ensemble Hermes i Koncertkapellet

Den unge strygerkollektiv Ensemble Hermes fortæller gennem koncerten In Memoriam en historie om krigens væsen og tidligere tiders tragiske hændelser.

Af: Ensemble Hermes | Foto: Ensemble Hermes
PRESSEMEDDELELSE

Centralt i koncerten står Strauss’ dramatiske og uendeligt smukke, ensatsede værk Metamorphosen: et værk, der reflekterer over sorgen og tabet efter 2. verdenskrig.

Koncerten indeholder desuden værker af Stravinsky, Shostakovich og Schubert – tilsammen udgør det en times musikalsk flow. Gennem koncerten vil musikerne bruge hele scenerummet for at underbygge fortællingen og koncertens stemning.

Ensemble Hermes er et aarhusiansk strygerensemble, bestående af syv unge musikere. De spiller uden dirigent og med en kammermusikalsk tilgang som hovedfokus, hvilket sammen med en insisteren på musikalsk udøvelse af højeste kvalitet giver deres koncerter et helt særligt nærvær.

Ensemblet skaber koncerter, der altid danner en sammenhængende fortælling, og som giver publikum mulighed for at opleve klassisk musik på nye måder.

Unge under 18 år kommer gratis ind. For studerende er prisen på en billet 75 kroner, mens en standard (voksen) billet koster 125 kroner.

Køb din billet til forestillingen her. 

Forestillingen er støttet af Aarhus Kommune, Statens Kunstfond, William Demant Fonden, Knud Højgaards Fond, A. P. Møller Fonden & Dansk Artist Forbund

Information
Dato 03/07/2025 20:00 - 03/06/2025 21:15
Arrangør Ensemble Hermes
Adresse Sankt Hans Gade 5
Postnummer 4000
By Roskilde
Pris 75-125,-