Skip to main content
2. juni 2026

Jobopslag: Safelii søger sælgere til danskudviklet Smart Home-løsning

Danske Safelii vil gøre det nemmere at styre hjemmets lys, varme, alarm og videoovervågning fra én samlet app. Nu søger virksomheden sælgere, der vil være med til at bringe fremtidens Smart Home ud til flere danske hjem.

Af: Nete Hjort | Foto: Safelii

Safelii er skabt med fokus på at gøre hverdagen lettere for boligejere. Systemet består blandt andet af pærer, sensorer, termostater og en central hub, som får hjemmets enheder til at arbejde sammen. Via appen kan brugeren tænde og slukke lys, justere varmen, styre sikkerhedsløsninger og opsætte automatiseringer direkte fra mobilen.

Smart teknologi uden bøvl

Ifølge Safelii er løsningen udviklet til danske hjem og bygget til at fungere enkelt i hverdagen. Systemet kører primært lokalt i hjemmet, så centrale funktioner fortsat kan virke, selv hvis internettet driller. Safelii tilbyder blandt andet intelligent lysstyring, intelligent alarm med digital kontrolcentral, intelligent varmestyring samt live video med optagelser.

Søger sælgere til vækstrejse

I forbindelse med den videre udrulning søger Safelii nu sælgere. Virksomheden tilbyder fast løn, provision uden loft, bonusprogram, salgskurser efter behov og en gratis startpakke til hjemmet. Læs mere om jobbet her.

Interesserede kan sende CV til job@safelii.dk eller ringe på 70 20 40 60 for at høre mere.

Læs mere om Safelii Smart Home på www.safelii.dk.

29. maj 2026

Over 2.000 gymnaster sætter gang i sommeren ved Roskilde Fjord

Lørdag den 6. juni danner Vigen Strandpark endnu en gang rammen om Gymnastik ved Fjorden 2026. Med udsigt over fjorden og sommerstemning helt ned til vandkanten samles omkring 2.100 gymnaster fra lokale foreningshold og landsdelshold til en dag fyldt med spring, rytme og fællesskab – akkompagneret af frisk sommerluft og begejstrede klapsalver fra publikum.

Af: DGI | Foto: DGI Midt- og Vestsjælland
PRESSEMEDDELELSE

Når morgensolen lørdag den 6. juni rammer træernes blade omkring Vigen Strandpark, sitrer luften af mere end fuglesang. Allerede fra daggry ruller trailere med springbaner ind mellem stammerne, mens forventningsfulde gymnaster breder øvelser, spring og saltomortaler ud på det dugfriske græs. I løbet af dagen vil cirka 2.100 gymnaster fra lokale foreningshold og landsdelshold forvandle strandparken til et farverigt, levende hav af rytme, klapsalver og krudt i benene.

Der er en helt særlig stemning over sommerstævnerne. Energien og det gymnastiske fællesskab mærkes med det samme, når holdene går på. Hvert år glæder det mig at opleve de mange gymnaster og foreninger, der er med til at gøre stævnerne levende og inspirerende. Det er fantastisk at samles under åben himmel i en fejring af gymnastikken og det fællesskab, træningerne hen mod opvisningerne giver, siger Merete Diana Hansen, formand for DGI Midt- og Vestsjælland Gymnastik.

Tradition, der favner på tværs af generationer

Gymnastik ved Fjorden har efterhånden mange år på bagen, men opskriften holder stadig: Tag en bred palet af gymnastikdiscipliner, krydr den med både femårige debutanter, unge talenter og rutinerede motionister på den anden side af de 60 år – og lad dem afløse hinanden i et tætpakket program. Resultatet er en opvisningsdag med masser af variation, overraskelser og gode oplevelser for publikum i alle aldre.

Bredden og variationen blandt holdene viser virkelig, hvor mangfoldig gymnastikken er. Jeg glæder mig til endnu en sommer fyldt med flotte opvisninger, stærkt fællesskab og masser af energi fra de mange dygtige gymnaster og hold, fortæller Merete.

Frivillige med hjertet udenpå t-shirten

Det kræver mere end god koreografi at stable et stævne af denne kaliber på benene. Heldigvis står DGI Midt- og Vestsjællands Stævnekompetencegruppe Øst klar – en samling frivillige ildsjæle, der har brugt mange måneder på at jonglere alt fra tidsplaner og logistik til udstyr og kommunikation.

Gymnastik ved Fjorden er noget helt særligt for lokalområdet. Hele dagen summer af liv, når glade gymnaster, engagerede instruktører og smilende tilskuere samles ved fjorden. Det er netop den stemning og det fællesskab, der gør, at vi glæder os til at arrangere stævnet år efter år, siger Henrik Agerlin, der står i spidsen for DGI Midt- og Vestsjællands Stævnekompetencegruppe Øst.

En junimåned fyldt med gymnastik i det fri

Kan man ikke få nok, byder DGI Midt- og Vestsjælland på endnu flere oplevelser under åben himmel:

  • Gymnastik ved Fjorden – Roskilde, lørdag den 6. juni

  • Søskovstævne nr. 100 – Sorø, søndag den 14. juni

  • Gymnastik under åben himmel – Holbæk, søndag den 21. juni

  • Gymnastikfestival i Sommerland Sjælland – Nykøbing Sjælland, lørdag og søndag den 27. og 28. juni.

Praktiske oplysninger

Gymnastik ved Fjorden finder sted lørdag den 6. juni 2026 fra kl. 10.00 til 18.00 ved Roskilde Camping v/ Vigen, Baunehøjvej 7, 4000 Roskilde. Der er gratis entré for alle. Parkering foregår på ”skydebanearealet” i Veddelev by på Fiskervejen, lige overfor Ringøvej.

En detaljeret tidsplan samt oversigt over de optrædende hold kan ses på DGI | DGI Gymnastik ved Fjorden

28. maj 2026

Dyrskue forventes at give tæt trafik ved Roskilde

Roskilde Dyrskue får i weekenden mange besøgende, og det vil kunne mærkes på trafikken i og omkring Roskilde. Vejdirektoratet opfordrer trafikanter til at forberede sig på ekstra rejsetid og udvise tålmodighed – særligt omkring Holbækmotorvejen og de lokale adgangsveje til dyrskuet.

Af: Vejdirektoratet | Foto: Ritzau
PRESSEMEDDELELSE

Der bliver ikke kun trængsel mellem køer, heste og traktorer, når Roskilde Dyrskue fredag åbner for endnu en dyrskueweekend. Også vejene omkring Roskilde kan blive pakket med trafik, og sidste år oplevede mange lange køer ved frakørsel 12 Roskilde S.

For at mindske trængslen har politiet i samarbejde med øvrige myndigheder besluttet at spærre frakørsel 12 i vestgående retning fredag 29. maj mellem kl. 9.00 og 12.00 og igen lørdag 30. maj mellem kl. 9.00 og 13.00.

Vejdirektoratet opfordrer dyrskuegæster og øvrige trafikanter til at udvise tålmodighed og sætte ekstra tid af til køreturen. Skal du til dyrskuet, så følg de gule skilte frem for bilens navigation.

Sådan finder du parkering

For at få trafikken bedst muligt frem til dyrskuets parkeringsområder bliver trafikanter ledt ad forskellige ruter, afhængigt af hvor de kommer fra.

Kommer du fra København via Holbækmotorvejen og skal til parkering Syd, anbefales det at køre af ved frakørsel 8 Fløng og følge de gule skilte med teksten ”Roskilde Dyrskue P”, indtil skiltningen mod ”Roskilde Dyrskue P Syd” begynder.

Møder du kø ved frakørsel 12 Roskilde S, kan du fortsætte til frakørsel 14 Roskilde V og herfra følge skiltningen mod dyrskuet.

Trafikanter fra Køge Bugt Motorvejen bør køre af ved frakørsel 31a Solrød S og fortsætte mod Vor Frue, indtil skiltningen mod ”Roskilde Dyrskue P Syd” tager over.

Kommer du fra Holbæk-siden via Holbækmotorvejen, skal du benytte frakørsel 13 Ringstedvej og følge skiltningen mod ”Roskilde Dyrskue P Vest”.

Shuttlebus fra Roskilde Station

Det er også muligt at tage shuttlebus til Roskilde Dyrskue. Movia indsætter busser mellem Roskilde Station og dyrskuepladsen i hele åbningstiden.

Busserne afgår fra stoppestedet ved Roskilde Sygehus på Køgevej nær rundkørslen, og der vil være skiltning fra stationen.

Busserne kører løbende, når de er fyldte – typisk hvert 5.-10. minut midt på dagen og hvert 15.-20. minut i ydertimerne. Fredag og lørdag kører busserne fra kl. 7.40 til 21.40, mens der søndag køres frem til kl. 17.40.

Movia minder om, at passagerer fortsat skal checke ind med Rejsekort eller benytte DOT-eventbillet.

Gode råd til trafikanter
Til gæster på Roskilde Dyrskue:
  • Følg de gule skilte til parkeringsområderne frem for bilens navigation
  • Kør hjemmefra i god tid og forvent tæt trafik – især i formiddagstimerne mellem kl. 9.00 og 14.00
  • Overvej at tage mad, drikke og underholdning med til børnene
  • Følg trafikmeldinger på Roskilde Dyrskues Facebook-side
  • Tjek den aktuelle trafiksituation på Trafikinfo.dk, før du kører
  • Lyt til P4 Trafik, mens du kører
Til øvrige trafikanter:
  • Forvent kødannelser i og omkring Roskilde alle dage, bl.a. på Køgevej ved Darup og på Holbækmotorvejen omkring frakørsel 12. Der er størst risiko for kø mellem kl. 9.00 og 16.00
  • Tjek Trafikinfo.dk før afgang og hold dig opdateret via P4 Trafik
Til rejsende med kollektiv trafik:
  • Søg information og planlæg rejsen via Rejseplanen eller Movia

På Vejdirektoratets trafikkort kan trafikanter altid følge den aktuelle trafiksituation på statsvejene og finde information om vejarbejder, restriktioner og øvrige trafikmeldinger.

Læs mere på Trafikinfo.dk

Besøg Movias hjemmeside

Følg med i trafikmeldinger på dyrskuets Facebook-side

Læs mere om Roskilde Dyrskue

Ringen Rundt fejrer Roskildes fortid som Formel 1-by

Lyden af veteranmotorer, ikoniske 60’er-hits og duften af diner-mad fra Sallie’s fylder Roskilde Ring den 5. juni. Arrangementet Ringen Rundt vækker stemningen fra dengang, der blev kørt Formel 1 på Ringen, med oplevelser for både børn og voksne.

Af: ROMU | Foto: ROMU
PRESSEMEDDELELSE

Den 5. juni bliver Roskilde Ring Park fyldt med veteranbiler, motorcykler, musik og fortællinger fra perioden, hvor Roskilde blev hjemsted for Formel 1-løb. Arrangementet Ringen Rundt markerer årsdagen for åbningen af motorsportsbanen Roskilde Ring, som lagde bane til de første løb den 5. juni 1955.

Bag arrangementet står foreningen Syd for Banen i samarbejde med Roskilde Museum, der vækker historien til live på det sted, hvor Formel 1-løb engang fik benzinlugt og motorlyde til at fylde stedet, vi i dag kender som Roskilde Ring Park.

For museet er det jo en rigtig vigtig del af byens historie, som vi gerne vil have, at folk får øje på. Mange kommer jo til byen for vikingeskibene og verdensarven, og de bliver overrasket over, at der også er blevet kørt Formel 1 i byen. Det kommer faktisk også bag på mange, der har boet i Roskilde i flere år. Vi vil gerne sætte mere fokus på historien. Og når folk så går en tur i parken, har de historien med sig, siger museumsinspektør i museumsorganisationen ROMU, Dorthe Godsk Larsen.

Glæde og nostalgi i de gamle baner

Det er ikke første gang, at museet formidler historien om motorløbene på Roskilde Ring. Der har igennem årene været flere udstillinger – men nye generationer og ny viden gør det vigtigt at sætte spot på den igen, som museet aktuelt gør med udstillingen Roskilde Racer. Og så er museet for første gang medarrangør på Ringen Rundt i samarbejde med foreningen Syd for Banen, der siden 2015 har arrangeret Ringen Rundt.

En af initiativtagerne var Christian Møller Jensen fra Syd for Banen, der havde skrevet historiespeciale om Roskilde Ring. Han blev så optaget af fortællingen, at han fortsatte med at formidle den.

Roskilde Ring har betydet enormt meget for mange mennesker og er nærmest identitetsskabende for en generation, der voksede op med motorsporten. Jeg er selv for ung til at have oplevet banen, men man kan mærke den glæde og nostalgi, der stadig er knyttet til stedet. De ældre veteranbilsentusiaster går nærmest og tæller ned til dagen hvert år. Det er fantastisk at opleve den stemning, siger Christian Møller Jensen.

En dag for hele familien

Arrangementet blev født som et veteranbiltræf i forbindelse med Roskilde Rings 60-års jubilæum, men blandt andet samarbejdet med Roskilde Museum har været med til at udvide arrangementet og nå ud til flere end de traditionelle veteranbilsentusiaster.

Vi kan tydeligt mærke, at flere får øjnene op for arrangementet og historien bag. Det er ikke kun for folk med benzin i blodet. Mange kommer også for musikken, stemningen og for at opleve noget lokalhistorie på en hyggelig måde sammen med familien, siger Christian Møller Jensen.

Årets program byder blandt andet på paradekørsel med mere end 70 veteranbiler og motorcykler, veteranbusture gennem Roskilde, livemusik med 60’er-hits, fortællinger fra Ringens storhedstid og aktiviteter for børn – så der nok at give sig til.

Der vil blandt andet være Scalextric-racerbane, hoppeborg, fortællinger for børn og besøg af maskotten Ringo, mens voksne kan opleve veteranbilerne på tæt hold, nyde stemningen og 60’er-nostalgien med veteranbustur, mad og musik.

Ringen Rundt finder sted torsdag den 5. juni kl. 10-14 i Roskilde Ring Park med fredagsbar hos KnuckleGrease Garage på Muscion. Arrangementet er gratis og åbent for alle. Skal man med på veteranbustur i Roskilde, skal man dog købe billet via billetto.

15. maj 2026

Safelii søger sælgere til danskudviklet Smart Home-løsning

Danske Safelii vil gøre det nemmere at styre hjemmets lys, varme, alarm og videoovervågning fra én samlet app. Nu søger virksomheden sælgere, der vil være med til at bringe fremtidens Smart Home ud til flere danske hjem.

Af: Nete Hjort | Foto: Safelii

Safelii er skabt med fokus på at gøre hverdagen lettere for boligejere. Systemet består blandt andet af pærer, sensorer, termostater og en central hub, som får hjemmets enheder til at arbejde sammen. Via appen kan brugeren tænde og slukke lys, justere varmen, styre sikkerhedsløsninger og opsætte automatiseringer direkte fra mobilen.

Smart teknologi uden bøvl

Ifølge Safelii er løsningen udviklet til danske hjem og bygget til at fungere enkelt i hverdagen. Systemet kører primært lokalt i hjemmet, så centrale funktioner fortsat kan virke, selv hvis internettet driller. Safelii tilbyder blandt andet intelligent lysstyring, intelligent alarm med digital kontrolcentral, intelligent varmestyring samt live video med optagelser.

Søger sælgere til vækstrejse

I forbindelse med den videre udrulning søger Safelii nu sælgere. Virksomheden tilbyder fast løn, provision uden loft, bonusprogram, salgskurser efter behov og en gratis startpakke til hjemmet. Læs mere om jobbet her.

Interesserede kan sende CV til job@safelii.dk eller ringe på 70 20 40 60 for at høre mere.

Læs mere om Safelii Smart Home på www.safelii.dk.

Safelii

Safelii er et danskudviklet Smart Home system lavet til danske hjem, hvor alt det elektriske i boligen samles i All-in-one app. Lys, varme, sikkerhed og energistyring bliver bundet sammen i ét system, så du slipper for at hoppe mellem flere løsninger.

Annoncørbetalt Indhold
Dit hjem – samlet ét sted

Med Safelii får du et hjem, der hænger sammen. Systemet består af enheder som pærer, sensorer og termostater, der snakker trådløst med en central hub – hjertet i det hele. Alt styres nemt fra mobilen, hvor du kan tænde, slukke, justere og lave automatiseringer, der gør livet lidt lettere. Forestil dig lys, der tænder, når du kommer hjem, varme der justeres ned, når huset er tomt, og besked direkte på telefonen, hvis noget bevæger sig, mens du ikke er der.

Stabilt, enkelt og uden bøvl

Safelii er bygget til at fungere i virkeligheden, ikke bare i teorien. Systemet kører primært lokalt i dit hjem, så det stadig virker, selv hvis nettet driller. Der er ingen løbende abonnementer, og alt er lavet til at spille sammen fra starten. Installationen bliver klaret af professionelle montører, som sætter det hele op og giver dig en grundig gennemgang, så du hurtigt føler dig hjemme i systemet.

Smart hverdag med færre bekymringer

Safelii handler i bund og grund om at gøre hverdagen nemmere. Mindre bøvl, mere overblik og et hjem, der faktisk hjælper dig.

Samtidig er der tænkt i energiforbrug og smartere brug af ressourcer, så du både kan spare og leve mere bevidst, uden at gå på kompromis med komforten.

Læs mere på safelii.dk.

1. maj 2026

Sølv til Mie fra Roskilde ved DM i Skills

330 kilometer fra Roskilde blev Mie testet i alt fra kranarbejde til økonomikørsel. Det endte med en flot 2. plads.

Af: JUUL | Foto: JUUL
PRESSEMEDDELELSE

I sidste weekend summede Hjørring af liv, da DM i Skills 2026 samlede lærlinge fra hele landet.

Blandt dem var 24-årige Mie Nymann Ohmey fra JUUL Erhvervsskole i Roskilde, som stillede op i faget vejgodstransport.

Mere end bare at dreje rattet

De fleste forbinder vejgodstransport med at komme fra A til B. Men ved DM i Skills bliver det tydeligt, hvor meget mere der egentlig ligger bag.

Undervejs blev Mie fra JUUL og deltagerne testet i blandt andet lastsikring, kranstyring og økonomisk kørsel i simulator. Derudover indgik en række opgaver om sikkerhed og regler.

Mie skulle bl.a. svare korrekt på:

  • Hvad sker der, hvis der har været motorstop og temperaturen i kølervognen har været steget fra minus 18 grader til minus 8 grader?
  • Hvor meget må spredningsvinklen mellem to stopper aldrig blive større end?
  • Og hvor mange timer må man maks. køre på en uge?
Tre dage, hvor det hele tæller

Det kan ligne rutine. Men ved DM i Skills er der ikke meget, der er tilfældigt.

En skæv vinkel på kranen. En løsgjort last. En unødvendig opbremsning i simulatoren. Et forkert svar på de intet mindre end 50 spørgsmål i teoriprøven. Små ting, der i hverdagen måske går ubemærket hen, men som i konkurrencen bliver helt afgørende.

Det er den type detaljer, deltagerne blev målt på. Og det er også her, forskellen blev skabt.

Konkurrencen strakte sig over 3 dage: fra torsdag til lørdag. Mie leverede et højt niveau gennem hele konkurrencen, og det var nok til at sikre hende en flot 2. plads.

Safelii søger sælgere til fremtidens nye Smart Home

Safelii har udviklet en app, der samler styring af hjemmets el, lys, varme og sikkerhed ét sted – en All-in-one App. De søger medarbejdere og tilbyder fast løn, provision, bonus, kurser og gratis startpakke.

Af: Andreas Hjort | Foto:

Safelii har gennem to år udviklet en App der kan styre lys, varme, alarmsystem, videoovervågning og meget mere. Brugeren kan styre alt det elektriske i hjemmet i en All-in-one App.

Med Safelii får man intelligent lysstyring, Intelligent ALARM med digital kontrolcentral, intelligent varmestyring og live video med optagelser. App’en er gratis, og der er intet abonnement.

Safelii er kundernes indkøbscentral og ejet af elektrikere.

Læs mere om Safelii Smart Home på www.safelii.dk.

Send dit CV til job@safelii.dk eller ring 70 20 40 60 for at høre mere.

21. april 2026

SpeedwayLigaen ansætter Lars Holm som ny direktør: Erfaren erhvervsprofil vender hjem til sporten

SpeedwayLigaen tager endnu et markant skridt i udviklingen af dansk elitespeedway.

Af: SpeedwayLigaen | Foto: SpeedwayLigaen
PRESSEMEDDELELSE

Lars Holm er ansat som ny direktør for SpeedwayLigaen ApS, og med ham får ligaen en markant profil med dybe rødder i sporten, stærk forretningsmæssig erfaring og en klar ambition om at løfte SpeedwayLigaen til nye højder.

Det er lidt af en sværvægter, der sætter sig i direktørstolen for SpeedwayLigaen – Lars Holm bringer en sjælden kombination af stærk forretningssans og en livslang passion for speedway med sig. Han har blandt meget andet tidligere opbygget og solgt sin egen virksomhed, han har drevet succesfulde boutique-hoteller i Florida og så var han manden, der i 2006/2007 trådte til som mægler i en krisetid, hvor ligaen var tæt på at lukke med blot to overlevende hold. Hans sportslige CV tæller desuden en årrække som rådgiver for den tredobbelte verdensmester Nicki Pedersen i guld-årene 2003 og 2007-2008. Kombineret med erfaring som tv-kommentator på Grand Prix-serien kender han sporten fra alle vinkler – fra ryttergården til de bonede gulve.

Bestyrelsesformand Louise Laustsen ser ansættelsen som en vigtig milepæl i arbejdet med at styrke ligaen og lægger ikke skjul på forventningerne:

Lars Holm kommer med en helt særlig kombination af kommerciel handlekraft, erfaring, pondus og en dyb forståelse for sportens særlige DNA. Han kender miljøet, han forstår menneskerne i og omkring sporten, og han ved, at udvikling kræver både respekt for traditionerne og mod til at tænke større. Vi er meget glade for, at Lars Holm har sagt ja til opgaven, og vi er overbeviste om, at han bliver en stærk drivkraft i den videre udvikling af SpeedwayLigaen.

For Lars Holm er der også en særlig dimension i at vende tilbage til sporten:

Speedway har fyldt meget i mit liv, og derfor føles det også som at komme hjem igen. Jeg har stor respekt for klubberne, kørerne, de frivillige, sponsorerne og de mange mennesker i og omkring sporten, som hver eneste dag er med til at holde dansk speedway på et højt niveau. Det er en unik sport med en stærk kultur og et særligt engagement, som man mærker med det samme.

Klar til ligaens næste fase

Han lægger ikke skjul på, at netop ambitionerne er høje, og han ser store muligheder i ligaens næste fase:

SpeedwayLigaen står på et langt stærkere fundament i dag, end da jeg selv var med til at samle ligaen i en vanskelig periode. Det er et resultat af solidt og fornuftigt arbejde fra klubberne gennem mange år. Nu handler det om at bygge videre på det store potentiale. Vi skal turde løfte blikket og udvikle ligaen både sportsligt og kommercielt, styrke det økonomiske fundament og gøre det endnu mere attraktivt at være sponsor og samarbejdspartner. Vi skal styrke synligheden, skabe mere opmærksomhed omkring sporten og samtidig fastholde og udvikle det høje sportslige niveau, som allerede kendetegner SpeedwayLigaen i dag. Når man ser på de hold, der er tilmeldt i år, er der ingen tvivl om, at publikum kan se frem til speedway fra øverste hylde.

For Lars Holm handler næste skridt om at bygge videre på sportens stærke fundament og løfte ligaen ind i en ny fase:

Dansk speedway har sat et markant aftryk på verdenskortet fra Ole Olsen og frem til i dag. Det er en arv, vi skal værne om, men det er også et stærkt fundament for at tænke ambitiøst om fremtiden. Jeg kender sporten indefra – fra kørernes perspektiv til sponsorernes behov – og jeg er klar til at give den fuld gas for at sikre, at SpeedwayLigaen står endnu stærkere sportsligt, kommercielt og i offentligheden i de kommende år.

Samtidig lægger han vægt på, at ambitionerne også skal omsættes til konkret udvikling og langsigtet værdi for ligaen:

Jeg har stor respekt for opgaven foran os og for alt det arbejde, der allerede er lagt i ligaen gennem årene. SpeedwayLigaen står et godt sted i dag, men jeg ser også et stort uforløst potentiale. Vi skal bygge videre på det stærke fundament, styrke den kommercielle platform og skabe endnu mere værdi, synlighed og relevans for sponsorer og samarbejdspartnere. Der ligger et klart potentiale i at gøre SpeedwayLigaen endnu mere attraktiv som platform for erhvervslivet, og det skal vi forløse. Samtidig skal vi udvikle ligaen med respekt for sportens stolte traditioner. Jeg er klar til at give den fuld gas for at sikre, at SpeedwayLigaen fortsat er det naturlige samlingspunkt for dansk motorsport i verdensklasse.

Ansættelsen ligger i naturlig forlængelse af den retning, SpeedwayLigaen allerede har sat med etableringen af SpeedwayLigaen ApS. Ligaen har de seneste måneder taget væsentlige skridt mod en stærkere og mere professionel struktur, og direktørrollen er oprettet med et klart fokus på at løfte ligaen kommercielt og organisatorisk samt øge synligheden omkring sporten.

SpeedwayLigaen ApS ejes af Slangerup Speedway, Team Fjelsted, Holsted Tigers, Esbjerg Vikings, Grindsted Speedway, Region Varde Elitesport, SES – Sønderjylland Elite Speedway og Nordjysk Elite Speedway.

15. april 2026

Rockmuseet fylder 10 år – og gaverne er til dig!

Rockmuseet i Roskilde fylder 10 år d. 29. april og markerer jubilæet med musik, historier og fri entré hele dagen.

Af: ROMU | Foto: ROMU
PRESSEMEDDELELSE

Der bliver nok råbt et hurra eller ti – anledningen er der i hvert fald, når Rockmuseet den 29. april kan sætte lys i kagen til sin første runde fødselsdag. Ti år er gået, siden gæsterne væltede hegnet og indtog den prisbelønnede og ikoniske, gyldne kube for enden af den lange røde løber på Rabalderstræde i Roskilde-bydelen Musicon.

Rockmuseet inviterer i den anledning alle til 10-års fødselsdagsfejring. Billetmaskinen tager en fridag, så der er fri entré hele dagen til at cruise rundt i udstillingerne, slå sig løs i krearummet eller udleve sin indre Thomas Helmig eller Medina til fællessang i foyeren.

Rockmuseet er jo stadig et af de nyeste danske museer. Vi er forklædt som voksne, men ungdommelige og rebelske med rigtig mange gode år foran os. Hvem ved, hvad det kan blive til, når vi bliver teenagere? siger Morten Thomsen Højsgaard, direktør i den statsanerkendte museumsorganisation ROMU, som driver Rockmuseet.

Borgmester Tomas Breddam fra Roskilde vil stå for åbningstalen på dagen, inden et ordentligt rykind af skoleklasser indleder en lidt alternativ skoledag med et festligt besøg på Rockmuseet. Når dagen er skudt i gang, fortsætter festen med fri adgang for alle og 10 procent rabat i museumsbutikken, frem til musikken slukker kl. 20.

Soundtrack til danskernes liv

Hvert år går mere end 70.000 mennesker ind og ud ad dørene på Rockmuseet, der formidler populærmusikkens historie og dermed soundtracket til millioner af danskeres liv.

På bare ti år har Rockmuseet samlet godt 3.000 særlige genstande, der repræsenterer rockens og poppens kulturarv i Danmark.

Rockmuseet har omfattende permanente udstillinger, der suppleres af skiftende særudstillinger, som gennem årene har handlet om alt fra Gasolin’, Kashmir og Beatles over Roskilde Festivals historie til ligestilling i dansk musikliv, unges musik og fankultur.

Det var tiltrængt, da Danmark for 10 år siden fik sit eget museum for hele landets populærmusikalske kulturarv. Borgerne har kvitteret for nyskabelsen ved at besøge os flittigt. Så nu glæder vi os over at kunne fejre fødselsdagen sammen med vores publikum og alle vores mange venner, siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard og fortsætter:

Vi fejrer ikke kun et jubilæum, men det fællesskab og den musik, der har formet flere generationer. Rockmuseet er stadig ungt, nysgerrigt og rebelsk. De næste ti år bliver endnu vildere. Tak til alle, der har gjort Rockmuseet levende hver eneste dag.

Dagens funky fødselsdagsprogram

Fødselsdagens program med gratis adgang og 10 procent rabat på alt i butikken:

  • 10.00-20.00: Museet er åbent med gratis adgang til udstillingerne hele dagen
  • 10.00-14.00: Særligt for skoler: Gratis miniforløb. Tilmeld klassen ved at skrive en mail til booking@romu.dk
  • 15.00-20.00: Kreaværkstedet er åbent for kreative sjæle
  • 16.00: Oplev unikke genstande, der normalt ikke er udstillet, og hør museets samlingseksperter – Rasmus Rosenørn, Tine Moberg og Emilie Arleth Vork – fortælle om dem
  • 16.30: Fællessang i foyeren med rock og pop. Der er gratis kaffe og kage til de første 100 fødselsdagsgæster
  • 17.30: LP og M.C. Caffe fyrer op for comedy-rap på Eventscenen med svedige beats og lynhurtige rim
  • 18.00: Foodtrucken bliver trillet frem med gratis økologiske hotdogs eller bøfsandwich til de første 100
  • 18.30: Livemusik i Den Røde Foyer
  • 19.00: Dyrk de seneste 10 års sprødeste hits, når M.C. Caffe vender plader.
  • 20.00: Tak for i dag