Skip to main content
15. maj 2026

Safelii søger sælgere til danskudviklet Smart Home-løsning

Danske Safelii vil gøre det nemmere at styre hjemmets lys, varme, alarm og videoovervågning fra én samlet app. Nu søger virksomheden sælgere, der vil være med til at bringe fremtidens Smart Home ud til flere danske hjem.

Af: Nete Hjort | Foto: Safelii

Safelii er skabt med fokus på at gøre hverdagen lettere for boligejere. Systemet består blandt andet af pærer, sensorer, termostater og en central hub, som får hjemmets enheder til at arbejde sammen. Via appen kan brugeren tænde og slukke lys, justere varmen, styre sikkerhedsløsninger og opsætte automatiseringer direkte fra mobilen.

Smart teknologi uden bøvl

Ifølge Safelii er løsningen udviklet til danske hjem og bygget til at fungere enkelt i hverdagen. Systemet kører primært lokalt i hjemmet, så centrale funktioner fortsat kan virke, selv hvis internettet driller. Safelii tilbyder blandt andet intelligent lysstyring, intelligent alarm med digital kontrolcentral, intelligent varmestyring samt live video med optagelser.

Søger sælgere til vækstrejse

I forbindelse med den videre udrulning søger Safelii nu sælgere. Virksomheden tilbyder fast løn, provision uden loft, bonusprogram, salgskurser efter behov og en gratis startpakke til hjemmet. Læs mere om jobbet her.

Interesserede kan sende CV til job@safelii.dk eller ringe på 70 20 40 60 for at høre mere.

Læs mere om Safelii Smart Home på www.safelii.dk.

Safelii

Safelii er et danskudviklet Smart Home system lavet til danske hjem, hvor alt det elektriske i boligen samles i All-in-one app. Lys, varme, sikkerhed og energistyring bliver bundet sammen i ét system, så du slipper for at hoppe mellem flere løsninger.

Annoncørbetalt Indhold
Dit hjem – samlet ét sted

Med Safelii får du et hjem, der hænger sammen. Systemet består af enheder som pærer, sensorer og termostater, der snakker trådløst med en central hub – hjertet i det hele. Alt styres nemt fra mobilen, hvor du kan tænde, slukke, justere og lave automatiseringer, der gør livet lidt lettere. Forestil dig lys, der tænder, når du kommer hjem, varme der justeres ned, når huset er tomt, og besked direkte på telefonen, hvis noget bevæger sig, mens du ikke er der.

Stabilt, enkelt og uden bøvl

Safelii er bygget til at fungere i virkeligheden, ikke bare i teorien. Systemet kører primært lokalt i dit hjem, så det stadig virker, selv hvis nettet driller. Der er ingen løbende abonnementer, og alt er lavet til at spille sammen fra starten. Installationen bliver klaret af professionelle montører, som sætter det hele op og giver dig en grundig gennemgang, så du hurtigt føler dig hjemme i systemet.

Smart hverdag med færre bekymringer

Safelii handler i bund og grund om at gøre hverdagen nemmere. Mindre bøvl, mere overblik og et hjem, der faktisk hjælper dig.

Samtidig er der tænkt i energiforbrug og smartere brug af ressourcer, så du både kan spare og leve mere bevidst, uden at gå på kompromis med komforten.

Læs mere på safelii.dk.

1. maj 2026

Sølv til Mie fra Roskilde ved DM i Skills

330 kilometer fra Roskilde blev Mie testet i alt fra kranarbejde til økonomikørsel. Det endte med en flot 2. plads.

Af: JUUL | Foto: JUUL
PRESSEMEDDELELSE

I sidste weekend summede Hjørring af liv, da DM i Skills 2026 samlede lærlinge fra hele landet.

Blandt dem var 24-årige Mie Nymann Ohmey fra JUUL Erhvervsskole i Roskilde, som stillede op i faget vejgodstransport.

Mere end bare at dreje rattet

De fleste forbinder vejgodstransport med at komme fra A til B. Men ved DM i Skills bliver det tydeligt, hvor meget mere der egentlig ligger bag.

Undervejs blev Mie fra JUUL og deltagerne testet i blandt andet lastsikring, kranstyring og økonomisk kørsel i simulator. Derudover indgik en række opgaver om sikkerhed og regler.

Mie skulle bl.a. svare korrekt på:

  • Hvad sker der, hvis der har været motorstop og temperaturen i kølervognen har været steget fra minus 18 grader til minus 8 grader?
  • Hvor meget må spredningsvinklen mellem to stopper aldrig blive større end?
  • Og hvor mange timer må man maks. køre på en uge?
Tre dage, hvor det hele tæller

Det kan ligne rutine. Men ved DM i Skills er der ikke meget, der er tilfældigt.

En skæv vinkel på kranen. En løsgjort last. En unødvendig opbremsning i simulatoren. Et forkert svar på de intet mindre end 50 spørgsmål i teoriprøven. Små ting, der i hverdagen måske går ubemærket hen, men som i konkurrencen bliver helt afgørende.

Det er den type detaljer, deltagerne blev målt på. Og det er også her, forskellen blev skabt.

Konkurrencen strakte sig over 3 dage: fra torsdag til lørdag. Mie leverede et højt niveau gennem hele konkurrencen, og det var nok til at sikre hende en flot 2. plads.

Safelii søger sælgere til fremtidens nye Smart Home

Safelii har udviklet en app, der samler styring af hjemmets el, lys, varme og sikkerhed ét sted – en All-in-one App. De søger medarbejdere og tilbyder fast løn, provision, bonus, kurser og gratis startpakke.

Af: Andreas Hjort | Foto:

Safelii har gennem to år udviklet en App der kan styre lys, varme, alarmsystem, videoovervågning og meget mere. Brugeren kan styre alt det elektriske i hjemmet i en All-in-one App.

Med Safelii får man intelligent lysstyring, Intelligent ALARM med digital kontrolcentral, intelligent varmestyring og live video med optagelser. App’en er gratis, og der er intet abonnement.

Safelii er kundernes indkøbscentral og ejet af elektrikere.

Læs mere om Safelii Smart Home på www.safelii.dk.

Send dit CV til job@safelii.dk eller ring 70 20 40 60 for at høre mere.

21. april 2026

SpeedwayLigaen ansætter Lars Holm som ny direktør: Erfaren erhvervsprofil vender hjem til sporten

SpeedwayLigaen tager endnu et markant skridt i udviklingen af dansk elitespeedway.

Af: SpeedwayLigaen | Foto: SpeedwayLigaen
PRESSEMEDDELELSE

Lars Holm er ansat som ny direktør for SpeedwayLigaen ApS, og med ham får ligaen en markant profil med dybe rødder i sporten, stærk forretningsmæssig erfaring og en klar ambition om at løfte SpeedwayLigaen til nye højder.

Det er lidt af en sværvægter, der sætter sig i direktørstolen for SpeedwayLigaen – Lars Holm bringer en sjælden kombination af stærk forretningssans og en livslang passion for speedway med sig. Han har blandt meget andet tidligere opbygget og solgt sin egen virksomhed, han har drevet succesfulde boutique-hoteller i Florida og så var han manden, der i 2006/2007 trådte til som mægler i en krisetid, hvor ligaen var tæt på at lukke med blot to overlevende hold. Hans sportslige CV tæller desuden en årrække som rådgiver for den tredobbelte verdensmester Nicki Pedersen i guld-årene 2003 og 2007-2008. Kombineret med erfaring som tv-kommentator på Grand Prix-serien kender han sporten fra alle vinkler – fra ryttergården til de bonede gulve.

Bestyrelsesformand Louise Laustsen ser ansættelsen som en vigtig milepæl i arbejdet med at styrke ligaen og lægger ikke skjul på forventningerne:

Lars Holm kommer med en helt særlig kombination af kommerciel handlekraft, erfaring, pondus og en dyb forståelse for sportens særlige DNA. Han kender miljøet, han forstår menneskerne i og omkring sporten, og han ved, at udvikling kræver både respekt for traditionerne og mod til at tænke større. Vi er meget glade for, at Lars Holm har sagt ja til opgaven, og vi er overbeviste om, at han bliver en stærk drivkraft i den videre udvikling af SpeedwayLigaen.

For Lars Holm er der også en særlig dimension i at vende tilbage til sporten:

Speedway har fyldt meget i mit liv, og derfor føles det også som at komme hjem igen. Jeg har stor respekt for klubberne, kørerne, de frivillige, sponsorerne og de mange mennesker i og omkring sporten, som hver eneste dag er med til at holde dansk speedway på et højt niveau. Det er en unik sport med en stærk kultur og et særligt engagement, som man mærker med det samme.

Klar til ligaens næste fase

Han lægger ikke skjul på, at netop ambitionerne er høje, og han ser store muligheder i ligaens næste fase:

SpeedwayLigaen står på et langt stærkere fundament i dag, end da jeg selv var med til at samle ligaen i en vanskelig periode. Det er et resultat af solidt og fornuftigt arbejde fra klubberne gennem mange år. Nu handler det om at bygge videre på det store potentiale. Vi skal turde løfte blikket og udvikle ligaen både sportsligt og kommercielt, styrke det økonomiske fundament og gøre det endnu mere attraktivt at være sponsor og samarbejdspartner. Vi skal styrke synligheden, skabe mere opmærksomhed omkring sporten og samtidig fastholde og udvikle det høje sportslige niveau, som allerede kendetegner SpeedwayLigaen i dag. Når man ser på de hold, der er tilmeldt i år, er der ingen tvivl om, at publikum kan se frem til speedway fra øverste hylde.

For Lars Holm handler næste skridt om at bygge videre på sportens stærke fundament og løfte ligaen ind i en ny fase:

Dansk speedway har sat et markant aftryk på verdenskortet fra Ole Olsen og frem til i dag. Det er en arv, vi skal værne om, men det er også et stærkt fundament for at tænke ambitiøst om fremtiden. Jeg kender sporten indefra – fra kørernes perspektiv til sponsorernes behov – og jeg er klar til at give den fuld gas for at sikre, at SpeedwayLigaen står endnu stærkere sportsligt, kommercielt og i offentligheden i de kommende år.

Samtidig lægger han vægt på, at ambitionerne også skal omsættes til konkret udvikling og langsigtet værdi for ligaen:

Jeg har stor respekt for opgaven foran os og for alt det arbejde, der allerede er lagt i ligaen gennem årene. SpeedwayLigaen står et godt sted i dag, men jeg ser også et stort uforløst potentiale. Vi skal bygge videre på det stærke fundament, styrke den kommercielle platform og skabe endnu mere værdi, synlighed og relevans for sponsorer og samarbejdspartnere. Der ligger et klart potentiale i at gøre SpeedwayLigaen endnu mere attraktiv som platform for erhvervslivet, og det skal vi forløse. Samtidig skal vi udvikle ligaen med respekt for sportens stolte traditioner. Jeg er klar til at give den fuld gas for at sikre, at SpeedwayLigaen fortsat er det naturlige samlingspunkt for dansk motorsport i verdensklasse.

Ansættelsen ligger i naturlig forlængelse af den retning, SpeedwayLigaen allerede har sat med etableringen af SpeedwayLigaen ApS. Ligaen har de seneste måneder taget væsentlige skridt mod en stærkere og mere professionel struktur, og direktørrollen er oprettet med et klart fokus på at løfte ligaen kommercielt og organisatorisk samt øge synligheden omkring sporten.

SpeedwayLigaen ApS ejes af Slangerup Speedway, Team Fjelsted, Holsted Tigers, Esbjerg Vikings, Grindsted Speedway, Region Varde Elitesport, SES – Sønderjylland Elite Speedway og Nordjysk Elite Speedway.

15. april 2026

Rockmuseet fylder 10 år – og gaverne er til dig!

Rockmuseet i Roskilde fylder 10 år d. 29. april og markerer jubilæet med musik, historier og fri entré hele dagen.

Af: ROMU | Foto: ROMU
PRESSEMEDDELELSE

Der bliver nok råbt et hurra eller ti – anledningen er der i hvert fald, når Rockmuseet den 29. april kan sætte lys i kagen til sin første runde fødselsdag. Ti år er gået, siden gæsterne væltede hegnet og indtog den prisbelønnede og ikoniske, gyldne kube for enden af den lange røde løber på Rabalderstræde i Roskilde-bydelen Musicon.

Rockmuseet inviterer i den anledning alle til 10-års fødselsdagsfejring. Billetmaskinen tager en fridag, så der er fri entré hele dagen til at cruise rundt i udstillingerne, slå sig løs i krearummet eller udleve sin indre Thomas Helmig eller Medina til fællessang i foyeren.

Rockmuseet er jo stadig et af de nyeste danske museer. Vi er forklædt som voksne, men ungdommelige og rebelske med rigtig mange gode år foran os. Hvem ved, hvad det kan blive til, når vi bliver teenagere? siger Morten Thomsen Højsgaard, direktør i den statsanerkendte museumsorganisation ROMU, som driver Rockmuseet.

Borgmester Tomas Breddam fra Roskilde vil stå for åbningstalen på dagen, inden et ordentligt rykind af skoleklasser indleder en lidt alternativ skoledag med et festligt besøg på Rockmuseet. Når dagen er skudt i gang, fortsætter festen med fri adgang for alle og 10 procent rabat i museumsbutikken, frem til musikken slukker kl. 20.

Soundtrack til danskernes liv

Hvert år går mere end 70.000 mennesker ind og ud ad dørene på Rockmuseet, der formidler populærmusikkens historie og dermed soundtracket til millioner af danskeres liv.

På bare ti år har Rockmuseet samlet godt 3.000 særlige genstande, der repræsenterer rockens og poppens kulturarv i Danmark.

Rockmuseet har omfattende permanente udstillinger, der suppleres af skiftende særudstillinger, som gennem årene har handlet om alt fra Gasolin’, Kashmir og Beatles over Roskilde Festivals historie til ligestilling i dansk musikliv, unges musik og fankultur.

Det var tiltrængt, da Danmark for 10 år siden fik sit eget museum for hele landets populærmusikalske kulturarv. Borgerne har kvitteret for nyskabelsen ved at besøge os flittigt. Så nu glæder vi os over at kunne fejre fødselsdagen sammen med vores publikum og alle vores mange venner, siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard og fortsætter:

Vi fejrer ikke kun et jubilæum, men det fællesskab og den musik, der har formet flere generationer. Rockmuseet er stadig ungt, nysgerrigt og rebelsk. De næste ti år bliver endnu vildere. Tak til alle, der har gjort Rockmuseet levende hver eneste dag.

Dagens funky fødselsdagsprogram

Fødselsdagens program med gratis adgang og 10 procent rabat på alt i butikken:

  • 10.00-20.00: Museet er åbent med gratis adgang til udstillingerne hele dagen
  • 10.00-14.00: Særligt for skoler: Gratis miniforløb. Tilmeld klassen ved at skrive en mail til booking@romu.dk
  • 15.00-20.00: Kreaværkstedet er åbent for kreative sjæle
  • 16.00: Oplev unikke genstande, der normalt ikke er udstillet, og hør museets samlingseksperter – Rasmus Rosenørn, Tine Moberg og Emilie Arleth Vork – fortælle om dem
  • 16.30: Fællessang i foyeren med rock og pop. Der er gratis kaffe og kage til de første 100 fødselsdagsgæster
  • 17.30: LP og M.C. Caffe fyrer op for comedy-rap på Eventscenen med svedige beats og lynhurtige rim
  • 18.00: Foodtrucken bliver trillet frem med gratis økologiske hotdogs eller bøfsandwich til de første 100
  • 18.30: Livemusik i Den Røde Foyer
  • 19.00: Dyrk de seneste 10 års sprødeste hits, når M.C. Caffe vender plader.
  • 20.00: Tak for i dag
7. april 2026

Et længe ventet navneskifte: Nu hedder det Rockmuseet

Med en ny, sitrende grafisk identitet, ny hjemmeside og en omfattende opdatering af stil og look bliver museet, vi kendte som RAGNAROCK nu til Rockmuseet.

Af: ROMU | Foto: Kristian Grøndahl / ROMU
Pressemeddelelse

Et larmende logo, en helt ny hjemmeside og et pivskarpt nyt, visuelt look. Efter en årrække som RAGNAROCK skifter det guldbeklædte statsanerkendte museum i Rabalderstræde i Roskilde track og turnerer fremover i nye klæder. Samtidig pensioneres det gamle navn, og museet hedder nu Rockmuseet. Et navn, der som en undergrundsbas har summet blandt alt fra musikere til skoleelever – og som museumsorganisationen ROMU, der driver museet, nu skruer helt op for.

Med det nye navn vedkender vi os den arv og den vision, vi er født ud af: At hele Danmark fortjener et rockmuseum, fortæller direktør i ROMU, Morten Thomsen Højsgaard, og uddyber:

Alt for mange mennesker har troet, at RAGNAROCK handlede om vikinger, om dommedag eller noget helt tredje. Nu trutter vi rent og kalder os det, vi er, og det, som folk i praksis allerede har kaldt os i mange år: Rockmuseet.

Rockens samfundsforandrende kraft

Med navneskiftet tager Rockmuseet sin identitet uden på tøjet og tuner ind på den helt rigtige frekvens, så oplevelsen passer til de forventninger, der ligger i navnet. I den prisvindende guldfirkant vil ballader, spektakel og modtryk fortsat være museets fokus, fortæller museumsinspektør Rasmus Rosenørn.

Rockmuseet udspringer af den energi og samfundsforandrende kraft, som for alvor knyttede musik og ungdomskultur sammen i 1950’erne og 1960’erne. Den energi gav rocken videre til pop, til disco, punk, hip-hop, metal og al anden musik, der flytter grænser. I dag læner al populærmusik, som flytter grænser, sig ind i traditionen fra rocken. Musikken kan pille ved identiteter, flytte os i nye retninger og gøre verden større. Derfor arbejder Rockmuseet med alle former for populærmusik, siger Rasmus Rosenørn og tilføjer, at næste store release vil være et Aqua-univers, der fortæller om 90’ernes uundgåelige soundtrack.

Et museum med attitude

Navneskiftet kommer ikke alene. Det følges af en visuel identitet, der nægter at spille efter noderne. Logoet larmer, hjemmesiden har tilpassede brugerflader, og det grafiske udtryk giver rum for fortolkning. Men det er der en klar pointe i, forsikrer Head of Marketing i ROMU, Rikke Louise van Hauen:

Vi skal ligne det, vi er, og det, vi formidler: pop, rock og ungdomskultur. Det indebærer nogle værdier, som vi har arbejdet bevidst med at afspejle i vores nye grafiske design. Det er ikke overgjort, men enkelt og åbent, så alle kan fortolke, hvad det betyder for dem og deres relation til musikken. Hvis vi serverer en fuldstændig fastlagt pakke, bliver der mindre rum til den individuelle oplevelse. Og netop musik og ungdomskultur er både noget fælles og noget dybt personligt.

Rikke Louise van Hauen har stået i spidsen for forandringen, der ikke alene omfatter navneskifte og opdateret visuel identitet, men som fornyer museets fremtræden og sætter ild til publikumsoplevelsen. Fra de første klik på museets nye hjemmeside, til publikum er ude af museet igen.

Vi har arbejdet grundigt og længe med, hvad det vil sige at være Rockmuseet. Altså hvad der forventes af os, og hvordan vi lever op til det ved bevidst at agere lidt anderledes. Fx står der ikke ”Tak for dit besøg”, når man forlader museet, men ”Episk at se dig”. For os har ungdomskultur og musik et fællestræk – nemlig at turde gå til kanten og udfordre, hvad der er rigtigt og forkert. Det leger vi løbende med at fortolke på Rockmuseet, forklarer hun.

På den nye hjemmeside rockmuseet.dk kan man læse mere om de mange, skiftende udstillinger, om Rockmuseets arkitektur og historie, og om den kreative bydel Musicon, som museet ligger i. Fans kan finde merch i webshoppen om Gasolin’, tv-2, The Beatles og mange, mange flere. Turister, virksomheder og skoleklasser kan planlægge deres næste besøg.

I den kommende tid vil Rockmuseet erstatte RAGNAROCK i hvert et hjørne af ROMU.

18. marts 2026

Matas udvider på RO’s Torv: Ny og større butik åbner i Roskilde

Efter en større ombygning slår Matas fredag morgen dørene op til en markant større butik på RO’s Torv. Udvidelsen på 87 kvadratmeter giver plads til flere brands, et større udvalg og en helt ny butiksoplevelse for kunderne i Roskilde.

Af: Matas A/S | Foto: Matas A/S
PRESSEMEDDELELSE

Kunderne i Roskilde kan således glæde sig til en både større og mere moderne Matas-butik på RO’s Torv, når den genåbner i et nyt design med mere plads og bedre muligheder for at se, føle, dufte og prøve produkterne og få personlig rådgivning.

Ombygningen er stadig i gang, men når butikken slår dørene op igen, bliver det som en Matas LIFE-konceptbutik; der gør butiksoplevelsen mere inspirerende og sanselig.

Vi glæder os rigtig meget til at byde kunderne velkommen i en helt ny butik. Den bliver både større, lysere og mere overskuelig. Samtidig får vi bedre plads til at rådgive kunderne og til at lade dem prøve produkterne – for eksempel når vi lægger makeup eller hjælper med at finde de rigtige produkter, fortæller Lizette Tell, der er butikschef i Matas på RO’s Torv.

Den nye indretning skaber et mere åbent flow gennem butikken med inspirationsborde, oplevelsesområder og digitale skærme med aktuelle kampagner. Samtidig flyttes området til hurtige makeup-sessioner længere frem i butikken, så kunderne lettere kan få inspiration og rådgivning.

Større sortiment

Udvidelsen medfører også et større sortiment. Butikken får blandt andet nye brands som Sisley, Milk Makeup, Benefit Cosmetics, Aveda, Balmain Hair Couture og Amika.

Derudover styrkes flere kategorier, blandt andet hårpleje, eksklusiv hudpleje og makeup. Sortimentet fra Nilens Jord udvides, og der introduceres også en ny makeup-stander fra GOSH Copenhagen.

Hos Matas ser man udvidelsen som en del af en bredere satsning på at udvikle butikkerne og styrke kundeoplevelsen.

Vores butikker spiller en helt central rolle i at skabe inspiration og rådgivning for kunderne. Med den nye butik på RO’s Torv får vi bedre plads til både et stærkere sortiment og flere oplevelser til kunderne. Vi ønsker at skabe en endnu mere relevant butik, der i højere grad engagerer kunderne i Roskilde, siger Gitte Glyngby Pingel, der er salgsdirektør i Matas.

Den nyrenoverede butik fejrer genåbningen med åbningsfest fredag 20. marts, klokken 10.00.

16. marts 2026

Mette Frederiksen på rundtur i landet: De unge skal væk fra skærmen og ind i fællesskabet

Som led i valgkampen sætter Mette Frederiksen fokus på unges skærmforbrug og fremhæver de fysiske foreningsfællesskaber som et vigtigt alternativ til sociale medier.

Af: Isabella Fuglsang | Foto: Socialdemokratiet

I lørdags gæstede statsminister Mette Frederiksen Fyn for at tale om fællesskaber og unges trivsel. Her kom hun med en klar melding: Sociale medier skal begrænses, og de fysiske fællesskaber skal styrkes.

Selvom besøget fandt sted i forbindelse med et lokalt løb i Strib, var budskaberne rettet mod hele Danmark. Statsministeren benyttede lejligheden til at hylde det danske foreningsliv, som hun mener er selve fundamentet for vores samfund.

Mit bud er, at de fleste af os, der er på Christiansborg, har lært rigtig meget af foreningslivet, og jeg tror, at alle kan lære noget af at være en del af det frivillige i Danmark, lød det fra Mette Frederiksen.

Til kamp mod de sociale medier

Et af de centrale emner for statsministeren er de unges digitale liv. Hun lagde ikke skjul på, at hun ser de sociale medier som en direkte konkurrent til de sunde, fysiske fællesskaber, og hun foreslår nu flere midler for at beskytte børn og unge.

Vi har aftalt, at telefonen kommer ud af skolen nu – både i undervisningen og i frikvartererne. Men jeg mener også, at vi skal forbyde de sociale medier helt ned til 14-15 år. Vi skal sørge for, at man skal logge ind med sin alder, så man simpelthen ikke kan logge ind, hvis man ikke er gammel nok, forklarede Mette Frederiksen.

Som en modvægt til den digitale verden peger hun på efterskolerne. Og en nylig politisk aftale skal gøre det økonomisk muligt for flere familier at sende deres børn afsted, uanset indkomst, for at sikre dem adgang til tætte, forpligtende fællesskaber.

Lettere at være ung iværksætter

Udover trivsel og skærmtid fokuserede besøget også på fremtidens erhvervsliv. Statsministeren anerkendte, at det i dag kan være for “bøvlet” for unge at starte egen virksomhed på grund af administrative byrder.

Spørgsmålet er, om vi kunne lave et eller andet, hvor vi løftede nogle af de administrative byrder. Det vil jeg i hvert fald gerne være med til at kigge på, sagde hun med henvisning til de mange krav, der møder unge iværksættere, som ikke nødvendigvis kommer fra en iværksætterfamilie.

Valgkampen ruller: Husk at stemme den 24. marts

Besøget er blot et af mange stop for Mette Frederiksen i disse dage. Statsministeren rejser i øjeblikket land og rige rundt som en del af valgkampen op mod folketingsvalget, der finder sted tirsdag den 24. marts 2026.

Uanset om man er enig i regeringens politik eller har tænkt sig at sætte sit kryds et helt andet sted, er opfordringen klar: Brug din stemmeret og vær med til at præge fremtidens Danmark den 24. marts.

Du kan finde mere information om valgdagen og dit lokale afstemningssted på kommunens hjemmeside.

11. marts 2026

Fond giver fem millioner til at styrke sårbare børn og unges møde med kulturarven

Hvordan gør man kulturarv tilgængelig for endnu flere børn og unge? Liljeborgfonden har givet en stor donation til Formidlingsfonden bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, som sammen med ROMU og Kulturens Analyseinstitut skal udvikle, teste og analysere aktiviteter særligt for udsatte børn og unges møde med kultur- og verdensarv.

Af: ROMU | Foto: David Foli
PRESSEMEDDELELSE

Kulturarven er vores fælles fundament, og det er ofte i mødet med den, at vi forstår os selv i et større perspektiv. Men for børn og unge i sårbare eller udsatte positioner kan mødet med kulturarven byde på så mange barrierer, at de vælger det fra.

Den problematik arbejder man på at finde løsninger på med projektet ”Verdensarv for alle børn og unge,” der realiseres i en periode på fire år med fem millioner fra Liljeborgfonden i ryggen.

Fonden har givet den store bevilling til et særligt samarbejde mellem Formidlingsfonden Kulturarv Roskilde Domkirke, Kulturens Analyseinstitut og museumsorganisationen ROMU. Parterne skal udvikle, afprøve og evaluere formidlingsindsatser, aktiviteter og særligt tilrettelagte tilbud målrettet mod børn og unge i udsatte og sårbare positioner for at blive klogere på, hvordan man styrker deres møde med kulturarven og verdensarven med afsæt i Roskilde.

I Liljeborgfonden er vi glade for at støtte et projekt, der så tydeligt styrker de kulturelle og almennyttige muligheder i Roskilde og omegn. Ved at invitere børn og unge ind som aktive medskabere åbnes nye veje ind i kulturen for dem, der ellers sjældent opsøger den. Projektets børnekulturelle laboratorium og det langsigtede arbejde med formidling rammer direkte ind i vores ambition om at udvikle området og skabe meningsfulde oplevelser for både borgere og besøgende, udtaler Dorthe Ploug Hansen, direktør i Liljeborgfonden.

Børn og unge som medskabere

I alt vil flere end 2000 børn og unge med særlige behov blive tilbudt at deltage i projektforløb og aktiviteter, hvor de selv skal være med til at udvikle gavnlige tiltag og initiativer, hvor kultur og verdensarv indgår.

Forløbene vil blive fulgt tæt af en ekstern ekspertgruppe. Projektet gennemføres sideløbende med, at der i Roskilde med støtte fra andre fonde arbejdes med nogle af de største udviklingsprojekter med kulturarv og verdensarv i flere årtier.

At give kulturarven videre til nye generationer på en omsorgsfuld og spændende måde. Det er en hjertesag for os i kulturlivet. Alle børn og unge er altid meget velkomne, men den generøse donation giver os nye og bedre muligheder for at række ud til børn fra særlige baggrunde eller med diagnoser, som gør, at de er kommet lidt skævt ind på livet. Det er vi meget taknemlige for nu at kunne arbejde ekstra og meget grundigt med, fortæller museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard fra ROMU, der også har ansvaret for arbejdet med verdensarv ved Roskilde Domkirke.

Viden bliver tilgængelig for mange

At Kulturens Analyseinstitut er med som partner sikrer dels, at projektet kan bygge videre på de erfaringer, der allerede findes, dels at projektets resultater bliver samlet, analyseret og gjort tilgængelige for kulturinstitutioner og andre, der vil bruge den nye viden i arbejdet med sårbare børn og unge i hele landet.

Der er lavet en masse arbejde lokalt og hos en lang række aktører hver for sig. Men der er ikke lavet en afdækning af viden med opsamling og deling af erfaringerne i denne skala. Lidt frækt kan man sige, at man rundt omkring hver især opfinder den dybe tallerken. Nu samler vi det hele gennem dette projekt og stiller viden og læring til rådighed for rigtig mange aktører, fortæller direktør i Kulturens Analyseinstitut, Esben Danielsen.