12. august 2026

|

Pressemeddelelse

Vandrerygsækken overhaler kufferten: Unge prioriterer friluftslivet i deres økonomi

Vandreture, teltture og outdoor-gear er ikke længere kun for hardcore friluftstyper.

Vandrerygsækken overhaler kufferten: Unge prioriterer friluftslivet i deres økonomi
Af: Nordea | Foto: Unsplash

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Nye tal peger på, at naturen er blevet en reel økonomisk prioritet for mange unge, og at feriedrømmene i stigende grad handler om aktive oplevelser frem for klassiske hotelophold.

Ifølge Nordeas Drømmeindeks 2026 sparer knap hver tiende mellem 18 og 29 år op til outdoor-aktiviteter som vandring, klatring og friluftsliv. Samtidig oplever PriceRunner en stigende interesse for outdoor-udstyr. I 2025 klikkede forbrugerne 15 procent mere på vandresko end året før, og interessen for vandrerygsække er vokset mere end interessen for kufferter.

Rejser er i forvejen det, som danskerne vægter højest at spare op til, men tallene kan tyde på, at særligt unge i stigende grad prioriterer en anden type rejse end tidligere: én hvor naturoplevelser, bevægelse og det rigtige udstyr fylder mere.

Hos Nordea ser man udviklingen som et tegn på, at oplevelser fortsat fylder meget i de unges økonomiske prioriteringer – men også at de tænker fremad og planlægger efter de ting, de gerne vil bruge penge på.

Det er iøjnefaldende, at rejser og udendørs oplevelser er noget, som så mange unge prioriterer at spare op til. Det viser en stor interesse for at komme ud og opleve verden, og ikke bare nu, men også i fremtiden, siger Betina Grimstrup, privatøkonomisk ekspert i Nordea.

Hun peger samtidig på, at friluftsliv hurtigt kan blive en større udgift, hvis man både skal købe transport, udstyr og praktiske ting til turen.

At især de unge sparer op til rejser og udendørs oplevelser giver god mening. Det er dyrt at købe flybilletter, vandresko telt osv., og det er langtfra alle unge, som lige kan finde pengene til det. Derfor er det fornuftigt at sætte penge til side løbende – især hvis man er en af dem, som elsker at have alt det rigtige grej, siger Betina Grimstrup.

Hos PriceRunner ser man samme tendens i forbrugernes søgeadfærd. Flere klikker sig ind på produkter, der passer til en mere aktiv ferieform, hvor man bevæger sig rundt og har sit udstyr med sig.

I 2025 klikkede 15 procent flere på vandresko og sandaler end året før. Samtidig er interessen for vandrerygsække vokset mere end for kufferter. Det peger på, at flere vælger en ferie, hvor man er på farten og bevæger sig fra sted til sted. For en rygsæk giver mening, når man skal rundt, mens en kuffert typisk passer bedre til et fast hotelophold, siger Brian Kjer Sommer, forbrugeranalytiker hos PriceRunner.

Nøgleord
Børn & ungeFinansFritid
Event Information