Jeg glæder mig til at byde alle kunderne varmt velkommen i vores nye, store supermarked her i Vindinge, siger Michael Møller Jørgensen. Endelig kan lokalområdet få det supermarked, de fortjener – et sted, hvor de kan gøre alle ugens indkøb. Og hvis der er noget, kunderne savner på hylderne, så sørger vi for at skaffe det hjem, fortsætter købmanden.
Et supermarked skabt af og for lokalsamfundet
SPAR Vindinge er meget mere end et supermarked. Det er resultatet af en imponerende lokal indsats med stor borgerinvolvering, hvor 400 borgere er gået sammen som anpartshavere for at sikre byens nye butik. Siden 2017 har projektet været på tegnebrættet, og nu står det færdigt som et stærkt bevis på, hvad lokalt sammenhold kan opnå. Esben Keller, kædedirektør i SPAR, ser åbningen som noget særligt:Denne butik er en drøm, der er blevet til virkelighed. Borgernes enorme engagement har været helt afgørende for, at vi står her i dag. Det er fantastisk at opleve så stor opbakning. Med en erfaren og dedikeret købmand som Michael Møller Jørgensen er jeg sikker på, at SPAR Vindinge bliver en succes og et værdifuldt samlingspunkt for byen, siger han.
