20. juli 2026

|

Pressemeddelelse

Nye tal fra Danmarks Statistik: Markant stigning i antallet af indbrud

Nye tal viser, at indbrud i private hjem er steget. Med feriesæsonen i gang opfordrer Bo trygt danskerne til at sikre boligen mod indbrud.

Nye tal fra Danmarks Statistik: Markant stigning i antallet af indbrud
Af: Bo trygt | Foto: Canva

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2. kvartal 2026 blev anmeldt 3.159 indbrud i private hjem. Det er 429 flere – svarende til 16 pct. flere – end i samme periode sidste år. Ser vi på hele årets første halvår, er der i år anmeldt 7.090 indbrud i private hjem, hvilket er 10 pct. flere end i 2025, hvor der blev anmeldt 6.435 indbrud. Udviklingen ærgrer Bo trygt:

Der er desværre tale om en markant stigning – det kan vi ikke lægge skjul på. Vi kender ikke helt baggrunden for den kedelige udvikling, men noget kunne tyde på, at der er en form for organiseret kriminalitet på området, som vinder frem, siger Britt Wendelboe, programchef i Bo trygt, der er en indsats skabt af TrygFonden og den filantropiske forening Realdania i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd.

Selvom vi ikke kan pege på de præcise årsager til de seneste måneders stigning i antallet af indbrud, så kender vi heldigvis de veldokumenterede værktøjer, som virker, hvis vi skal undgå indbrud i vores hjem. Det gælder fx at huske at få lavet vores aftaler med naboerne og sørge for, at vores hjem ser beboet ud, når vi ikke er hjemme. Brug gerne Nabohjælps-appen, der gør det nemt at koordinere feriehjælp med naboerne. Og så skal vi helst heller ikke markedsføre alt for bredt, fx med et Facebook-opslag, at vi sidder på Costa del Sol med en tom bolig fyldt med værdier derhjemme, fortsætter Britt Wendelboe.

Frygt ikke indbrudstyven under ferien

Det behøver hverken at være dyrt eller besværligt at gøre ens hjem mindre attraktivt for indbrudstyve. Simpel indbrudssikring af boligen og aftaler med naboerne om feriehjælp er effektive midler til at holde tyvene fra døren.

Det er vigtigt at understrege, at man ikke skal frygte at tage på ferie. Det er trods alt langt de færreste boligejere, der bliver ramt af indbrud, mens de er på ferie. Men for at undgå den ubehagelige situation, det er at komme hjem til et indbrud, er det en god i dag at forberede sig og tage sine forholdsregler med Nabohjælp og andre effektive virkemidler, siger Britt Wendelboe.

Gode råd mod indbrud i ferieperioden

  • Lav aftaler med dine naboer, hold øje med hinandens boliger og gå evt. en runde, når nogle er bortrejst. Brug evt. Nabohjælps app til at aftale feriehjælp og dele advarsler: Nabohjælp med i lommen (nabohjaelp.dk). Indbrudstyve bryder sig ikke om opmærksomme naboer og uforudsigelighed.
  • Sørg for, at hæk, hegn og buskads ikke kan fungere som skjul for en indbrudstyv.
  • Sæt hængelås på skuret, så tyven får sværere ved at få fat i redskaber til at bryde ind med.
  • Sikring af vinduer og døre samt solide låse er den bedste måde at holde tyven ude på. Når boligens vinduer, døre og låse er robuste, er det vanskeligere for tyven at bryde ind. Det tager længere tid, og risikoen for at blive opdaget er større.
  • Find flere gode råd om, hvordan du kan indbrudssikre dit hjem, på https://www.bolius.dk/indbrud-i-boligen.

Indbrud i private hjem i 2. kvartal de seneste fem år

 

2. kvartal 2022

2. kvartal 2023

2. kvartal 2024

2. kvartal 2025

2. kvartal 2026

Antal indbrud på landsplan

3.323

3.106

2.972

2.730

3.159

Kilde: Danmarks Statistik og Bo trygt

Indbrud i private hjem i 1. halvår

 

1. halvår 2025

1. halvår 2026

%-vis udvikling fra 2025 til 2026

Region Hovedstaden

2.189

2.373

8%

Region Sjælland

941

903

-4%

Region Syddanmark

1.282

1.565

22%

Region Midtjylland

1.663

1.820

9%

Region Nordjylland

356

416

17%

Uoplyste 

4

13

225%

Hele Danmark

6.435

7.090

10%

Kilde: Danmarks Statistik og Bo trygt

Indbrud i private hjem på Fyn og øerne

Kommune

2. kvartal 2022

2. kvartal 2023

2. kvartal 2024

2. kvartal 2025

2. kvartal 2026

1. halvår 2025

1. halvår 2026

%-vis udvikling fra 1. halvår 2025 til 1. halvår 2026

Assens

14

20

20

44

17

101

45

-55

Faaborg-Midtfyn

22

27

10

17

16

77

44

-43

Kerteminde

8

17

10

5

7

13

27

108

Langeland

3

4

2

6

1

7

9

29

Middelfart

11

25

12

22

20

42

52

24

Nordfyns

12

12

26

8

13

30

34

13

Nyborg

15

13

9

14

11

38

23

-39

Odense

150

86

109

81

216

223

469

110

Svendborg

21

19

24

20

5

49

32

-35

Ærø

1

0

0

0

0

0

1

-

I alt

257

223

222

217

306

580

736

27

Kilde: Danmarks Statistik og Bo trygt

 

Nøgleord
Kommune
Event Information