Det kan du nu, ved at deltage i Demokratiets Konfirmation, et nyt alternativ til den traditionelle konfirmation.
Familieorganisationen DUI-LEG og VIRKE har gennem mange år tilbudt alternativer til den traditionelle konfirmation. I foråret 2026 lancerede de Demokratiets Konfirmation, et forløb hvor unge får mulighed for at styrke deres selvtillid og få en bedre forståelse for egen rolle i samfundet gennem et forløb med fokus på fællesskab, medborgerskab og demokrati – og i det nye år, vil det nu være muligt at deltage i Roskilde.
Oplevelsesbaseret forløb
Demokratiets Konfirmation er et oplevelsesbaseret forløb, der skal give 13-15-årige konkrete erfaringer med at bruge deres stemme og deltage i demokratiet – for det kan man nemlig godt, uden at have stemmeret.
De skal møde forskellige perspektiver, formulere deres egne holdninger, lytte til andre og opleve, at de kan være med til at skabe noget i fællesskab.
Samtidig giver forløbet de unge, der ikke vælger en kirkelig konfirmation, muligheden for at markere overgangen fra barn til ung gennem et fælles forløb og en afsluttende ceremoni med familie og venner på lignende vis, som mange af deres jævnaldrende får.
En demokratisk manøvrebane før stemmeretten
Gennem forløbet skal de unge blandt andet besøge Christiansborg, gennemføre workshops på rådhuset og arbejde med at finde deres egen stemme gennem forskellige mod- og taleværksteder. Forløbet kulminerer i en højtidelig ceremoni, hvor de unge selv går på talerstolen og holder deres tale foran familie og gæster.
På den måde skal de unge ikke bare lære om demokrati. De skal opleve det, øve sig i det og til sidst selv stå med ordet og mærke værdien af at deltage og udtrykke sin mening.
Konfirmander fra tidligere pilotforløb har understreget vigtigheden af det fællesskab der blev skabt, og at de har oplevet oftere at turde tage ordet og deltage i samtalen i rummet. Flere der holdt tale under ceremonien, gjorde det for første gang – og havde forud for opstart ikke troet, at det var noget de skulle turde at gøre.
Jeg fandt ud af, at demokrati ikke bare er noget, voksne og politikere laver. Det handler også om os og om at turde sige, hvad man mener, og opleve, at andre faktisk lytter, fortæller Luna, der deltog i Demokratiets Konfirmation 2026.
Unge i Roskilde skal have muligheden til at blive hørt
Forløbet starter i slutningen af januar, og der er tilmeldingsfrist d. 13/12-2026 – et hold består af 20 deltagere, og de har stadig ledige pladser! Hvis det lyder som noget for din teenager, din lillesøster eller din fætter, kan du læse mere om konceptet, se det fulde program og finde diverse informationer om for eksempel pris og tilmelding på dui.dk/dk.
DUI-LEG og VIRKE i Roskilde tror på, at demokratisk deltagelse begynder længe før valgdagen. Den begynder, når unge oplever, at deres holdninger bliver taget alvorligt, at de har noget at bidrage med – og hvor man sammen kan skabe et samfund, hvor alle fortjener at opleve, hvordan man kan gøre en forskel, både alene og sammen med andre.
