Når kvinder og børn kommer på krisecenter, er de kommet væk fra volden. Men for mange er søvnen stadig påvirket, og kroppen kan have svært ved at finde ro.
Samtidig står mange midt i en ny hverdag med børn, økonomi, myndigheder og en lang række praktiske beslutninger, der skal håndteres på én gang.
Derfor går 15 krisecentre sammen med Medusa-projektet om at sætte mere fokus på søvn og ro i tiden efter vold. I alt modtager 245 kvinder og børn deres egen tyngdedyne gennem projektet.
Ifølge Danmarks Statistik opholdt 3.400 personer sig på krisecenter i 2025. Samme år blev der medbragt 2.600 børn.
“Når en kvinde kommer på krisecenter, stopper opgaverne ikke, fordi hun er kommet væk fra volden. Hun skal stadig forholde sig til økonomi, myndigheder, at være en omsorgsfuld mor og bygge et helt nyt liv samtidig med, at kroppen stadig er på overarbejde. Derfor bør vi tale meget mere om søvn og ro som en del af tiden efter vold,” siger Zafir Bæk, stifter af Medusa-projektet og RestfulBlanket, der leverer tyngdedynerne til projektet.
Søvn som en del af tiden efter vold
Den seneste impactrapport fra Medusa-projektet bygger på 64 anonymiserede besvarelser. 62 af 64 har en højere rapporteret søvnscore efter brug af dynen, mens to har samme score.
I gennemsnit ligger søvnscoren på 0,64 før brug og 2,94 efter brug på en skala fra 0 til 4. Samtidig scorer 58 af 64 deltagere 2-4 for mindre uro, mens 54 af 64 scorer 2-4 for øget tryghed.
“En tyngdedyne løser ikke voldens konsekvenser. Men de her svar understreger, hvorfor søvn og ro også fortjener opmærksomhed i tiden efter vold. Det er den del, vi gerne vil sætte mere fokus på,” siger Zafir Bæk.
Tryghed er ikke til låns
I Medusa-projektet er dynen ikke til låns. Kvinderne og børnene får den som deres egen og kan tage den med sig, når opholdet på krisecenteret slutter.
Det er en central del af projektet, fordi mange kvinder og børn forlader et voldeligt hjem med få personlige ejendele.
“Når man har været nødt til at forlade sit hjem og måske meget af det, man ejer, er det ikke ligegyldigt, om man får noget til låns eller får noget, der er ens eget. For mig handler gaven også om at sige: Det her er til dig. Du skal ikke aflevere det tilbage. Det må følge dig videre,” siger Zafir Bæk.
Fra Holbæk til 15 krisecentre i hele landet
Krisecentret Medusa - et liv uden vold i Holbæk har været med fra projektets første fase og er fortsat en vigtig partner i arbejdet med data og deltagernes erfaringer.
I dag omfatter Medusa-projektet 15 krisecentre forskellige steder i Danmark.
Projektet er muliggjort gennem samarbejde mellem krisecentre, fonde, foreninger og virksomheder og søger fortsat nye partnere, så flere kvinder og børn kan blive omfattet af indsatsen.
「Det her kan kun lade sig gøre, fordi forskellige aktører vælger at løfte sammen. Vores ambition er, at omsorgspakkerne skal være tilgængelige for alle kvinder, der rammer et krisecenter efter at have forladt vold i nære relationer. Hvert år, året rundt. Det er en stor ambition, og den kræver både finansiering og stærke samarbejder. Men det er det, vi arbejder hen imod siger Zafir Bæk.
Fakta om Medusa-projektet:
- Projektet giver kvinder på krisecentre deres egen personlige tyngdedyne.
- Dynen er en gave, ikke et lån, og kan tages med videre efter opholdet.
- Krisecentrene modtager onboarding, materialer og vejledning i brugen af tyngdedyner som støtte til søvn, ro og regulering.
- Data indsamles løbende gennem anonymiserede spørgeskemaer blandt deltagere i projektet.
- LivsRo Forening
- Leverandør af tyngdedyner til projektet er RestfulBlanket, registreret socialøkonomisk virksomhed.
Rapporterede resultater fra projektet:
Det aktuelle datagrundlag bygger på 64 anonymiserede besvarelser.
- 62 af 64 har en højere rapporteret søvnscore efter brug.
- Den gennemsnitlige rapporterede søvnscore er 0,64 før og 2,94 efter brug.
- 58 af 64 scorer 2-4 for mindre uro.
- 54 af 64 scorer 2-4 for øget tryghed.
- 54 af 64 scorer 2-4 for mere ro ved sengetid.
Besvarelserne er selvrapporterede. Data kan ikke fastslå årsag og virkning eller dokumentere klinisk behandlingseffekt.
Krisecentre i Medusa-projektet:
- Medusa Krisecenter i Holbæk
- Kalundborg Kvinde- og Krisecenter
- Frelsens Hærs Krisecenter Næstved
- Kvindekrisecenter Bornholm
- Fonden Gro Krisecenter i Næstved
- Ringsted Krisecenter
- Kvindekrisecenter Roskilde
- Hanne Mariehjemmet Krisecenter Roskilde
- Hegnetslund Krisecenter Køge
- Krisecenter for Kvinder i Aalborg
- Randers Krisecenter
- Holstebro Krisecenter
- Viborg Krisecenter
- Herning Krisecenter
- Aarhus Krisecenter
Fonde og sponsorer:
Medusa-projektet er muliggjort med støtte fra:
- VMOK Fonden
- Lions Dragsholm
- Njord ApS
- Lions Næstved
- Lions Rønne
- Soroptimist International Næstved
- Danske Frimurerorden Køge
- Else og Regnar Sommers Fond
- Rønne Havn A/S
- Danske Frimurerorden Aalborg
- Lions Club Aalborg
- Lions Jernløse
- Rotary Randers
- Lions Kalundborg
- Rotary Impact Aarhus
